GLEM RESULTATET – FOKUSER PÅ PRÆSTATIONEN

Et foredrag om mod, passion, teamwork og vilje

Lyder det underligt eller forkert, at resultatet ikke betyder noget? Handler det ikke om at vinde?
Jo, resultatet er selvfølgelig vigtigt – og vi vil gerne vinde hver gang. Men i bund og grund handler det om træning, træning og træning. Hvad vi gør hver eneste dag til træning. Lad vær med at måle folk på resultatet, men bedøm dem på, hvordan de når dem ved hele tiden at fokusere på detaljerne i præstationen. Guldet skabes i hverdagen. Det handler om at præstere bedre til træning hver eneste dag. Hvis man hele tiden holder fokus på det, vil de gode resultater komme af sig selv.

Det stiller store krav til lederen, som hele tiden skal udvikle holdet og den enkle.

Ledelse handler for Thomas Frank om at være troværdig. Den balance forsøger Thomas hele tiden at fastholde uden at miste fokus på det positive, som betyder meget for Thomas.
Hver træning starter altid med sætningen: ”Det er en dejlig dag i dag.”
Troværdigheden betyder, at han altid evaluerer holdet kollektivt.
Alle skal vide hvorledes holdet fremadrettet præsterer bedre. Fodbold er et ”game of mistakes”.
Der laves masser af fejl. Kampe tabes pga. fejl. Personlige fejl. Vi må bare ikke begå den samme fejl to gange.
Det handler om at lære og træne – både for holdet og den enkelte, siger Thomas. Hele tiden fokus på præstationen, detaljerne og de små til der til sidst skabes det gode resultat.
For Thomas Frank er der 4 grundlæggende værdier, der skal være på plads, hvis han skal få spillerne til at præstere optimalt. De 4 værdier danner fundamentet for at skabe en præstationskultur, som hele tiden fokuserer på præstationen – og ikke på resultatet.

Hør Thomas Franks nye foredrag om ledelse af mennesker, der skal præstere sammen.
Thomas Frank er en af de nye og spændende præstationsledere fra sportens verden, som lykkes med at få mennesker til at præstere sammen.

Et foredrag enhver kan hente inspiration fra - uanset branchen.

 

Bestil mere information