Foredrag: Opera - følelsernes fitnesscenter

Et foredrag om opera, følelser og performance

Kongelig operachef Kasper Bech Holten står bag mere end 50 opsætninger i ind- og udland, og har senest fejret succes med sin opsætning af Wagners ”Ringen” på Det Kongelige Teater, nu udgivet internationalt på dvd på plademærket Decca. Kasper Bech Holten søger ind til benet af, hvad det er med denne mærkelige, besværlige og anakronistiske kunstart, som samtidig formår igen og igen at gribe os og at interessere flere mennesker i dag end nogensinde før i verdenshistorien.

Kasper Bech Holten reflekterer over operaens natur som formidler af livets store følelser og allermest svære situationer, og han diskuterer, hvordan man som instruktør griber opgaven an? Hvad må man gøre i forhold til en kendt klassiker? Og hvad betyder det at respektere værket? Hvordan får man sangerne til at præstere, og hvordan får mange de mange store personligheder i en produktion til at spille sammen?

 

 

Bestil mere information