Foredrag: Ledelse af enere og uniformer

Ledelse af enere og uniformer
Et foredrag med Hanne Bech Hansen, tidligere politidirektør og Michael Christiansen, bestyrelsesformand for DR og tidligere teaterchef på Det Kongelige Teater.

Hvordan leder man mennesker, der både skal kunne gå i takt og være dygtige solister. Hvordan får man autoritet som leder uden at sætte sin menneskelighed over styr? Og hvordan beskytter man sine ansatte mod en offentlig mening, der er skarp, men ikke altid klog eller kvalificeret?

Det er spørgsmål, som Hanne Bech Hansen og Michael Christiansen hver for sig har brugt en menneskealder på at finde svar på.

I næsten 15 år var Hanne Bech Hansen øverste chef for Københavns Politi. I lige så lang tid var Michael Christiansen chef for Det Kongelige Teater. Begge er de oprindelig jurister, og begge har de prøvet turen fra succes til fiasko, fra helt til skurk og tilbage igen.

I dette foredrag deler de generøst ud af deres erfaringer, tanker og markante holdninger.

Og de donerer hele deres honorar til Foreningen for Børn og unge i voldsramte familier.

Glæd jer til et spændende, givende og underholdende foredrag med Michael Christiansen og  Hanne Bech Hansen.

Foredraget vil kun blive afholdt i en begrænset periode - til udgangen af september 2010.

 

Bestil mere information