Foredrag: Medløberforældrene
Foredrag om den ny generation af forældre - medløberforældrene
Medløberforældrene – og deres kronisk dårlige samvittighed
Tusindvis af forældre benytter enhver sommer-, efterårs-, jule- og vinterferie til at indhente det tabte og give deres forsømte børn en flig af den opmærksomhed, de i dagligdagen må leve uden. Det var i hvert fald, hvad mange af os gik rundt og troede, indtil en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, bestemte sig for at fortælle os en anden historie; historien om børnenes sande tilstand her i kongeriget. Morten Albæk benytter her lejligheden til at udbringe et trefoldigt leve for ’forældre Danmark’. Danmark har sejret ad helvede til: Børnene har det åbenbart bedre end nogensinde før. De stortrives, de griner, de leger og de lever. Langt de fleste børn er glade, sociale individer, der har en god barndom. Sådan!
Hvad mere kan vi forlange? Det skulle da lige være at formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, beredvilligt stillede sin ekspertise til rådighed og signerede det snart fuldbragte skønmaleri ved at understrege, at man som forælder ikke under nogen omstændighed kan forkæle sine børn for meget, og da slet ikke med materielle goder. Ja ligefrem mente børnenes formand, at det var et positivt symptom på den forbilledlige opmærksomhed som den moderne forældre udviser overfor deres børn, at 71 procent af alle børn har TV på deres værelse, 88 procent et musikanlæg, 40 procent en video eller en DVD-afspiller, og at 75 procent af alle børn får lommepenge. Positivt fordi dette eldorado af kapital og elektroniske remedier, som forældrene tilvejebringer for deres kære børn, er et udtryk for, at den moderne og opmærksomme, forælder er mere bekendt med barnets behov for et privatliv end tidligere forældregenerationer. Med Peter Albæks ord er børnene gud ske tak og lov langt mere i centrum end tidligere og opfattes af den voksne omverden som selvstændige individer.
Det er imidlertid her, at skønsangen bliver falsk: Sandt er det, at lille Clara og lille Mathias anno 2004 har fået mere tid til sig selv og opfattes som et autonomt menneske med egne holdninger, værdier og interesser. Men det er ligeså sandt, at ’frisættelse’ af barnet til sig selv og den stigende respekt for barnets individualitet er et symptom på voksne, der ikke tør at være voksne, forældre der ikke tør at være forældre. Konsekvensen er desværre, at forældrene frigør barnet for barndommen.
Et relevant indspark i en tid hvor der mere end nogensinde er brug for holdninger, værdier og konsekvenser i handling.
