FORSTÅ VERDEN
Det handler ikke om at kigge på konkurrenter, men om at forstå den verden, vi lever i

Forandringer foregår ikke lineært og kan ikke regnes ud, men foregår som usammenhængende og svage signaler fra forskellige og nogen gange uventede kanter. Men hvis man kigger ordentlig efter, danner adfærdsændringerne mønstre, og det er mønstre af svage signaler, der beskriver de behov, der er i udvikling og tæt på at blive dominerende adfærd. Virkeligheden overgår ofte fantasien, når det drejer sig om adfærdsændringer i et samfund blandt mennesker, borgere, medarbejdere og forbrugere. For selvom der stadig bliver smurt mange leverpostejmadder, så går det ikke stille for sig, når vi forandrer vores hverdagsliv. Det er i modreaktionerne til den fremherskende adfærd at forandring skabes. Det er spredt, ofte ubevidst og lidt tilfældigt, når vi ændrer adfærd. Men der er mønstre og sammenhæng i det, og det har store konsekvenser for den verden, vi lever i. Det ændrer hvad vi synes er vigtigt, rigtigt, godt, forkert, sjovt, frækt, for meget osv. Det ændrer vores liv, og det ændrer hvad vi køber, hvilke jobs vi synes er spændende, og hvilke virksomheder og organisationer, vi tiltrækkes af. "Forstå verden” er en underholdende og tankevækkende rutschebanetur i danskernes liv, hverdag, drømme og behov. Om et samfund, om kundeadfærd og om forbrugeradfærd i forandring leveret af en kvinde, som rådgiver store og små danske og udenlandske virksomheder og organisationer i forhold til, hvordan netop de kan navigere i forandringerne. Eva Steensig evner at gøre det aktuelt og relevant for den organisation eller virksomhed hun taler til.
Der er kolossale forandringer i gang – hvordan får I mest muligt ud af dem?

 

 

Bestil mere information