JA TIL LEDELSE

Et foredrag om Generation Y

De kommende generationer på arbejdsmarkedet udgør en afgørende udfordring for danske virksomheder og organisationer. De unge er bærere af helt nye værdier, de er dygtige, de er få, og de har store potentialer for fremtidens arbejdspladser.

Samtidig besidder de unge nøglekompetencer inden for ny teknologi, kommunikation og sociale medier. 
De er innovative og forandringsparate i en verden, der ændrer sig hele tiden, og derfor er erfaring mindre afgørende end tidligere. De er globale og internationalt orienterede i en verden, der bliver mindre og mindre.
De unge generationer bliver lige nu mindre og mindre, så der bliver rift om dem, når krisen for alvor letter.

”Min generation, Generation Y, elsker god ledelse. Vi er vilde med god ledelse. Vi orker ikke dårlig ledelse. Vi vil have ledere, der giver os ansvar, tillid og involvering”, siger Anna Nyboe med klarhed i stemmen.

Den gode leder er inspirerende. Den gode leder er god til at kommunikere, og ikke mindst er den gode leder dygtig til at udvikle potentialet hos den enkelte medarbejder, uanset hvor krævende han/hun er.

5 facts om Generation Y:

  • De vil ikke tilpasse sig nutidens arbejdsmarked.
  • De lokkes ikke af flotte brands.
  • De elsker at arbejde sammen med andre.
  • De kan ikke forstås som en gruppe.
  • Og som noget overraskende er de ikke zappere, da de fleste helst vil være ansat længe i samme virksomhed.

Hør dette vigtige og levende foredrag med en af Generations Y´s klareste stjerner – Anna Nyboe.

 

Bestil mere information