Kursus: Skal din virksomhed også til VM?
Et aktivt kursus om samarbejde, kommunikation og glæde
Skal din virksomhed også med til VM er et aktivt kursus krydret med teoretiske indslag, hvor deltagere på alle niveauer kan være med.
Kurset foregår både udendørs med en række praktiske øvelser/lege som alle kredser om det samme tema: Det gode hold. Den gode arbejdsplads eller det gode team. Den indedørs del af kurset sætter fokus på nogle vigtige aspekter inden for teamudvikling, talentudvikling, mandsskabsbehandling og coaching.
I forbindelse med kurset Skal din virksomhed også med til VM arbejdes der bl.a. på: at give hinanden gode afleveringer, at være sat af holdet eller bare lidt ude af form, coaching som en anden måde at forbedre samarbejdet på, åbenhed og lukkethed over for nye impulser og signaler, roller og motivation, samarbejde eller hvordan gør jeg mig mere spilbar, personlig udvikling, kommunikation, leg og glæde.
Birger Peitersen er en verdensmester i at lave praktiske fodboldlege i forbindelse med motivations- og teambuildingsaktiviteter. Birger Peitersen er fodboldekspert og vil bidrage med sin store viden om fodbold i forbindelse med fodbold VM i sydafrika til sommer.
Kurset gennemføres i april/maj med deltagelse af landstræner Morten Olsen.

