Kursus: Kys Rutinen
Kursus med Stig Rossen, om NLP, at bryde vanen, og slå automatpiloten fra
Kursus: Kys Rutinen
Vi kender alle det, at rutinerne, vanerne og dagligdagen har fået overtaget. Vi føler os alle en gang imellem ført med af dagligdagens evige flod og ebbe, og uden at vi føler vi kan gøre nogen forskel.
Stig Rossen har med sit foredrag ”Livet skal ikke leves på automatpilot”, inspireret tusindevis af mennesker til netop at tage livtag med rutinen og vanen. Ikke nødvendigvis forsøge at ændre den, men måske netop
acceptere den og endda lære at værdsætte den. Vi er nemlig afhængige af vaner og rutiner. I Stig Rossens foredrag får man netop også den oplevelse, at det er vigtigt at elske rutinen – specielt hvis man som
sanger og skuespiller skal spille det samme stykke aften efter aften, uge efter uge, måned efter måned og år efter år. Som tilhører til foredraget får man den oplevelse, at der slet ikke er langt fra vores almindelige danske dagligdag og den hverdag, en musicalstjerne lever. Stig Rossen tog livtag med rutinen og lever i dag et fantastisk liv uden dårlige dage – selvom hans hverdag er fyldt med almindelige vaner og rutiner.
Men hvad gør du, hvis du vil slippe af med, eller lære at kysse rutinen? Hvordan kommer du videre? Findes der værktøjer eller teknikker, der kan gøre det lettere for dig?
Coach og proceskonsulent Søren Dige vil på kurset introducere dig for en række praktiske værktøjer, indsigter og teknikker, der kan afhjælpe den daglige trummerum. Kurset er lagt an på Neuro Lingvistisk Psykologi, som er en let forståelig hverdags-psykologi med let anvendelige værktøjer, der kan skabe en stor forandring i din hverdag. Det handler i bund og grund om bevidsthed og fokus. Adgangen til både bevidsthed og fokus kan trænes, så det til sidst bliver en ny del af din hverdag. På kurset vil vi arbejde med bevidsthed, fokus, valg, handling, vores indre verden og vores indre strategier.
Dit personlige udbytte af kurset vil være en væsentlig større fleksibilitet og følelse af ansvar for egen hverdag og en bevidsthed om, at der altid er et valg.

