Allan Levann

⇑ Tilbage til Foredrag

Allan Levann

Cand. mag. og direktør i High Performance Institute

I 1997 samlede jeg en række fremtrædende personligheder inden for sport, kunst, videnskab og erhvervsliv for at skabe et forum for store præstationer. Det blev starten på High Performance Institute - HPI.
Siden starten for mere end 10 år siden har HPI altid beskæftiget sig med spørgsmålene: Hvad får mennesker til at præstere? Hvad er forudsætningerne for den store præstation? Hvordan kan man fremme den store præstation? Hvordan kan vi få mennesker til at præstere bedre, udfolde deres unikke talent eller passion - i arbejdslivet, på sportspladsen, på scenen, i laboratoriet og ikke mindst i samspillet med andre mennesker!
Gennem alle årene har jeg samlet og tilknyttet mennesker inden for de 4 verdener, som gennem foredrag, kurser og High Performance processer med deres praktiske erfaringer kan opfylde HPI´s grundlæggende misson om, at bidrage til at mennesker og virksomheder på alle niveauer kan præstere bedre. Eller "altid gøre det en tand bedre end forventet", som min mentor og lærermester Erik Keldmann altid mindede mig om!

Allan Levann er Cand. Mag. i dansk og idræt og redaktør af bogen "Kunsten at gøre sig umage", som blev udgivet i forbindelse med HPI´s start i 1998. I foråret 2010 udkommer på Gyldendal "Den store præstation" som Allan Levann har skrevet sammen med HPI's bestyrelsesformand Mikael Trolle.


I samarbejde med Huset Mandag Morgen har vi udarbejdet rapporten "Guide til næste generation". Den danner baggrund for mit foredrag om "Fremtidens medarbejdere".