Finn Hesselager er uddannet skuespiller og lærer ved bl.a. teaterskolen på Århus Teater. Finn Hesselager har kommunikation, kreativitet og kropsprog som sine kompetencer.
Han underviser tillige mennesker i selvudvikling og ledere i personlig performance.
Hans evne til at forløse det enkelte menneskes potentiale gennem kropsprog og mimik, er hans store styrke - sammen med hans humør. Finn Hesselager er en ufattelig morsom og givende foredragsholder! Ikke mindst foredraget "Sig din mening - brug din krop" indholder inspiration enhver der vil vide mere kropsprog, kommunikation og kreativitet.
Finn Hesselager tager i sit arbejde med mennesker udgangspunkt i skuespillet med improvisationer, mimik og rollespil for at frigøre den energi der får det enkelte indvid til at opnå en større grad af frihed. Finn Hesselager har udviklet performance-stigen som består af 3 niveauer:
1. niveau: Almindelighed - her er man nærmest kun til stede fysisk uden at gøre en væsentlig personlig forskel. 37 timer om ugen. Sådan!
2. niveau: Nødvendighed - her kræves mere end blot tilstedeværelse, men det kan også være af nødvendighed man er der. Løn f.eks.
3. niveau: Frihed - det sted hvor man udfolder hele sit potentiale og talent. Her går arbejde, frihed og personlige drømme op i en højere helhed.
Målet med performancestigen er, at skabe bevidsthed hos den enkelte om, hvad arbejde er, og på hvilket niveau man befinder sig!
Kan opleves i foredraget "Almindelighed, nødvendighed og frihed". |