Kathrine Windfeld

Filminstruktør

Foredrag

 

Filminstruktør Kathrine Windfeld, er en af dansk films nye lysende stjerner. Senest har vi oplevet hende lave Hanne-Vibeke Holsts roman "Kronprinsessen" til en fantastisk tv-serie i fire dele for svensk tv. Serien er siden blev vist i dansk tv og blev en kæmpesucces. Kathrine Windfeld har senest haft premiere på tv-serien "Kongemordet", igen efter en roman af Hanne-Vibeke Holst der er blevet omsat til en tv-serie i fire afsnit. "Kongemordet" blev ligesom "Kronprinsessen" en stor personlig succes for Kathrine Windfeld og en stor seersucces i både Sverige og Danmark.
Kathrine Windfelds store styrke er hendes evne til at begejstre andre mennesker til at yde store præstationer. Hendes smittende entusiasme og intuition for at få det ypperste frem i de mennesker hun arbejder med, er nogle af hendes fineste kompetencer.
Netop Kathrine´s intuitive fornemmelse for den gode præstation videregiver hun i sit lærerige foredrag om "Den intuitive leder."

Kathrine Windfeld lavede i 2008 filmen "Flugten" med Iben Hjejle og Lars Mikkelsen i hovedrollerne. Filmen er en filmatisering af Olav Hergel´s succesroman "Flygtningen".