Sarah Zobel Kølpin

Cand. psych. og forfatter

Foredrag

 

Sarah Zobel Kølpin er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet. Hun begyndte sin uddannelse på Webster University i London og har endvidere læst på Columbia University i New York. Hun har arbejdet med leder- og medarbejderudvikling hos Novo Nordisk og konsulentfirmaet Compass.

Sarah Zobel Kølpin er vokset op med en åndelig og holistisk tilgang til livet og har derfor igennem 15 år praktiseret og undervist i meditation både for virksomheder og i andre sammenhænge. Hun holder foredrag, og har sin egen praksis. Hun har videreuddannet sig inden for positiv psykologi ved konferencerne The Power og Positive Change, Orlando 2007, med fokus på organisationsforandringer, og International Positive Psychology Summit 2007 i Washington.

Sarah Zobel Kølpin har netop udgivet bogen Lev dig Lykkelig - med positiv psykologi.