Birgitte Riis er bachelor i kunsthistorie fra Københavns Universitet og Royal Holloway University, London. Her er selvstændig kunstkonsulent og rådgiver virksomheder om kunst - ikke som dekoration men som kommunikation. Hun holder foredrag, er aktiv kunstblogger og i fuld gang med at skrive sin første bog om kunstmarkedet.
Birgitte har hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med formidling. Tidligere som lærer, nu som kunstformidler, og hun har en særlig evne til at inspirere og engagere, når hun taler om sin store passion - kunst.Hun folder kunsten ud i alle dens facetter, så selv folk, der ikke før har beskæftiget sig med kunst får en aha-oplevelse.
Som foredragsholder er hun god til at lægge op til dialog og skabe spørgelyst, så foredraget bliver vedkommende og skaber en selvrefleksiv og tankevækkende atmosfære blandt tilhørerne. |