Hvad er Action Learning?

Action Learning er en læringsmetode, hvor deltagerne arbejder sammen for at løse komplekse problemer gennem inspiration, refleksion, læring og handling. Metoden blev oprindelig udviklet af Reg Revans, engelsk fysiker og managementkonsulent og bygger på princippet om, at vi lærer bedst ved at løse virkelige udfordringer og reflektere over vores erfaringer i samspil med andre.

Action Learning består som udgangspunkt af fire fokusområder:

  1. Problem: En kompleks udfordring, som ikke kan løses hurtigt eller enkelt.
  2. Gruppe: En lille gruppe mennesker, fire eller fem, med forskellige baggrunde og erfaringer, som arbejder sammen for at løse problemet.
  3. Handling: Gruppen tager konkrete handlinger for at løse udfordringen.
  4. Læring: Gruppen reflekterer over deres handlinger og erfaringer, lærer af dem og anvender denne læring til at tage yderligere handlinger.

Action Learning bruges ofte i organisatoriske sammenhænge for at fremme læring, innovation og teamarbejde. Det hjælper deltagerne med at udvikle problemløsningsevner, samarbejde og refleksion, som kan anvendes i deres daglige arbejde og personlige udvikling.

Hvad bruger vi Action Learning til på High Performance Leadership-uddannelsen?

Igennem hele High Performance Leadership-uddannelsen anvender vi Action Learning-metoden, en dynamisk metode, der kombinerer læring og træning med konkrete udfordringer fra deltagernes hverdag.

Action Learning-metoden bygger på princippet om, at “ledere lærer ledere at lære og lede”. Denne tilgang styrker evnen til at reflektere over egne handlinger, skabe innovative løsninger og samtidig opbygge stærke færdigheder inden for ledelse og samarbejde.

Processen er struktureret omkring spørgsmål og refleksion, hvilket sikrer, at deltagerne ikke blot finder svar, men også udvikler deres kompetencer ved at lære af hinandens erfaringer og perspektiver. Action Learning-metoden handler således om at deltagerne giver hinanden feedback samt mod til at afprøve og implementere det lærte i praksis i deres egne organisationer.

Dette feedback-loop sikrer, at læringen ikke blot forbliver teoretisk, men bliver omsat til konkrete handlinger og forbedringer i den daglige ledelse. I mindre træningsgrupper, hvor en erfaren proceskonsulent er tilknyttet, arbejder deltagerne gennem hele forløbet med at løse reelle problemstillinger fra deres egen arbejdspraksis i samspil med praktisk inspiration og læring fra inspiratorer fra sport, kunst, videnskab og erhvervsliv.

På afslutningsdagen præsenterer hver enkelt deltager deres High Performance Leadership-initiativer for de øvrige deltagere i træningsgruppen. Action Learning som lærings- og træningsmetode og High Performance Leadership-initiativer.

“High Performance Leadership giver inspiration fra ledere fra både erhvervsliv, kunst og sport, som formår at få deres hold, ledere og medarbejdere til at præstere det ekstraordinære. Det er værd at lytte til. Kombineret med Action Learning grupperne giver det impact.”

Anders Helbo Mortensen, Siemens Gamesa