En styrket vision for fremtidens lederskab
Efter næsten ti år med stor succes og mange inspirerede ledere har vi besluttet, at tiden er inde til at ryste posen og genopfinde High Performance Leadership-uddannelsen. Fra en styrkeposition ønsker vi at videreudvikle uddannelsen, så den kan skabe endnu større værdi for fremtidens ledere.
Som et led i denne rejse har vi besluttet at afslutte samarbejdet med CBS Executive Fonden om lederuddannelserne High Performance Leadership og High Performance Team Leadership ved udgangen af 2024.
Da vi i 2015 præsenterede uddannelsesprogrammet for CBS Executive Fonden, blev grundstenen lagt for et unikt forløb med en nyskabende tilgang til ledelse ved at samle inspiration fra kunst, erhvervsliv, sport og videnskab. Gennem årene har disse uddannelser inspireret og forandret ledelsestilgangen for mange hundrede ledere, og vi er taknemmelige for den forskel, vi har skabt sammen.
“Ingen lederuddannelse har udviklet min tilgang til ledelse så meget som High Performance Leadership. Forløbet er outstanding!”
Troels Ranis, Vicedirektør, Dansk Industri
Nu ser vi frem til at skrive næste kapitel i et nyt meningsfuldt samarbejde med den internationale konsulentvirksomhed Voluntās. Dette nye samarbejde styrker uddannelsens fundament og skaber en kraftfuld platform for ambitiøse ledere.
Fremtidens leder skal ikke være bæreren af mening, men facilitator af den. Ved at oversætte strategiske retninger og mål til meningsfulde, konkrete udfordringer, skaber man motivation hos medarbejderne, som styrker deres personlige ambitioner og drømme, og som skærper lysten og glæden ved at præstere. Praktiske erfaringer med High Performance Leadership viser, at det fremmer arbejdsglæde, selvværd og motivation. Alt sammen faktorer der kan aflæses på bundlinjen.
Med Voluntas som partner kan High Performance Leadership-uddannelsen tilbyde et forløb, der forbereder ledere på at skabe sunde, inkluderende miljøer, hvor medarbejdernes fulde potentiale kan udfoldes. Det fornyede fokus på mening og bæredygtighed i ledelse sikrer, at fremtidens ledere ikke blot skaber resultater, men også driver positiv forandring i deres organisation og i samfundet.
Vi håber at se dig på holdet den 10. april 2025, når vi tager de første skridt på denne nye rejse!