Foredragsholder

Jeanette Fangel Løgstrup

Jeanette Fangel Løgstrup har fra toppen af dansk erhvervsliv arbejdet med ESG og bæredygtighed, kommunikation, marketing og strategi i næsten 20 år, blandt andet som direktør og medlem af koncernledelsen i Danske Bank, Codan/RSA og Carl Bro Gruppen.

Del med andre

Bæredygtig ledelse og ESG for ledergrupper og bestyrelser

At lykkes med ESG – environmental, social, governance – og bæredygtighed er en af erhvervslivets vigtigste opgaver de kommende år. Men hvordan griber man opgaven an? Og hvad betyder det for jeres virksomhed? Hvilken rolle har ledelse og bestyrelse?

Massiv EU-regulering er på vej, og en bæredygtig forretningsmodel bliver forudsætningen for at kunne tiltrække talent, få adgang til investorer og grøn finansiering og samtidig være relevant som leverandør eller partner.

På baggrund af sin anmelderroste bog ”Bæredygtig ledelse – ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser” fortæller Jeanette Fangel Løgstrup om de nyeste tendenser på området. Hun giver konkrete eksempler på, hvordan I kan arbejde strategisk med ESG og bæredygtighed og dermed lykkes med den nye ledelsesopgave i jeres virksomhed.

I forlængelse af oplægget faciliterer Jeanette en eller flere diskussioner baseret på konkrete cases.

Jeanette er vant til at facilitere grupper i ledelses- og bestyrelseslokalet såvel som diskussioner på store konferencer.

Diskussionerne kan også målrettes jeres aktuelle situation efter nærmere aftale.

I oplægget kommer Jeanette bl.a. ind på:

– Hvilke nye krav stiller investorer og banker til ESG?
– Hvad betyder den nye EU-regulering?
– Hvordan bliver ESG og bæredygtighed en del af din forretningsstrategi?
– Hvordan kan digitalisering og AI blive en løftestang?
– Hvad kræver det at lykkes med diversitet?
– Hvilke nye krav stilles der til rapportering, og hvordan kommer man i gang?
– Hvilken rolle spiller ledelse og bestyrelse, og hvordan kommer hele organisationen med?
– Hvilket fokus sætter medierne på ESG og greenwashing?

Varighed: 1-4 timer afhængigt af, om der skal være diskussioner/workshop.

Oplæg og diskussioner/workshop kan også afholdes på engelsk.

Book foredrag

Udfyld formularen, hvis du ønsker at booke dette foredrage eller gerne vil vide mere!

Andre spændende foredrag

  • Company Karma

    Et foredrag om karma som forretningsfilosofi. Karma betyder at alt, du gør, har konsekvenser. Med denne forudsætning er Company Karma en ny måde at drive forretning på.

  • Vi finder de gode fortællinger i organisationen

    Nu er tiden inde til at italesætte de gode fortællinger, som skaber medarbejderstolthed, motivation og øget arbejdsglæde for såvel medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

  • Min forskel – min styrke!

    Mange taler om at finde deres rødder, deres oprindelse og deres gruppetilhørsforhold, men hvordan definerer man rødder?