Foredragsholder

Allan Levann

Allan Levann er stifter af High Performance Institute Danmark – en bevægelse, der siden 1997 har haft ét klart formål: at inspirere, lære og træne mennesker og organisationer til at udfolde deres fulde potentiale og præstere på højeste niveau.

Del med andre

Du kan langt mere – end du tror

Et foredrag om High Performance, en tand bedre end forventet og kunsten at gøre sig umage.

Der findes mange forskellige måder og filosofier til at udfolde og udvikle mennesker på. Lad mig nævne tre:

  • Du kan meget mindre – end du tror
    Som er Morten Münsters leverpostejsfilosofi fra bogen ”Afdelingen for magisk tænkning”.
  • Du skal ikke tro, du er noget
    Janteloven af Aksel Sandemose fra bogen ”En krydsning krydser sit spor”.
  • Du kan langt mere – end du tror
    Fra bogen ”Kunsten at gøre sig umage”. Allan Levann, red.

Et samfund, der stiller sig tilfreds med leverpostej og Janteloven, mister evnen til at skabe det ekstraordinære. Kunst, videnskab, ledelse og iværksætteri er aldrig blevet til af mennesker, der “bare” accepterede deres gennemsnitlighed. De er skabt af mennesker, der insisterede på, at godt nok ikke var godt nok.

Mennesker er hverken jantelov eller leverpostej. At reducere os til middelmådighed er at tale os ned – og derefter sælge os budskabet tilbage som en befrielse. For mig er der forskel på at være normal og på at være middelmådig. Vi er alle forskellige, og vi har alle potentialer. Eller som Otto i Gummi Tarzan udtrykker det: Alle er gode til noget – det handler bare om at finde ud af hvad det er. Talent har ingen alder og køn. Potentiale er ikke forbeholdt de få.

Jeg kalder det High Performance fordi det handler om det modsatte. Ikke at bilde folk ind, at de skal være perfekte, men at vise, at de kan mere, end de selv tror. Det handler om at turde fejle, være uperfekt, vise følelser, være ægte, finde, forløse og forstærke det, vi er bedst til.

Jeg forstår godt trangen til at slippe for krav og forventninger. At finde ro i det almindelige. Men der er en fare i at gøre resignation til en dyd. Når vi køber ind på fortællingen om, at vi blot er middelmådige, sætter vi os selv på standby.

Det er derfor, jeg tror på High Performance: ikke som elitens privilegium, men som en holdning til livet og arbejdet. En insisteren på, at vi altid kan løfte lidt mere, stræbe lidt højere, og gøre en forskel – for os selv og for andre.

Ønsker du at høre mere?

Kontakt os, hvis I ønsker at vide mere, og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt!

Andre spændende foredrag

  • Ledelse handler om at skabe og udvikle sammen

    God ledelse handler om mangt og meget og er kontekstafhængig, men for Uffe Savery er det væsentligt at ledelse tager udgangspunkt i at skabe og udvikle sammen.

  • The Art of Active Allyship

    7 behaviours to empower you to push the pendulum towards inclusion at work.

  • Spræng glasloftet

    Hvordan mestrer du diversitetskommunikation? Diversitet er blevet en af de vigtigste nøgler til vækst, magt og indflydelse i dag og i fremtiden.