Foredragsholder
Lene Tanggaard
Lene Tanggaard er Cand. Psych., Ph.d., tidligere rektor på Designskolen i Kolding og professor på Aalborg Universitet. Hun har udgivet flere bøger om kreativitet og læring, og er forfatter til en lang række artikler i danske og internationale tidsskrifter.
Del med andre
Opfindsomhed
Et foredrag om at finde på.
Verden har brug for flere Georg Gearløs-typer, der kan kombinere skaberglæde, nysgerrighed og nytænkning. De har nemlig den nødvendige opfindsomhed, der skaber nye produkter og forretningsmodeller, og som får forskningen på nye veje. Opfindsomhed er en forudsætning for innovation, men i modsætning til, hvad mange tror, kan vi alle blive mere opfindsomme, ligesom vi skal blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre.
I Lene Tanggaards foredrag fortæller hun på en levende, involverende og spændende måde om, hvordan kreativiteten kan inspirere og fremelske opfindsomheden hos os selv og andre. Opfindsomhed er ikke en evne eller et talent for de få udvalgte, men en kompetence vi alle er født med. I vores samfund har vi i disse år brug for masser af kreativitet, nytænkning og innovation – kært barn har mange navne. Vi er kreative, når vi skaber noget: når vi bager brød eller bygger et haveskur, tilfredsstiller vi vores skabertræng. Men det er jo ikke nødvendigvis opfindsomt. Opfindsomt er heller ikke identisk med noget nyt, for det kan godt være opfindsomt at genbruge noget gammelt. Opfindsomhed er også anderledes end – men samtidig en forudsætning for – innovation, der kan defineres som det nye og nyttige, som vi hele tiden har brug for. Opfindsomhed er at gå fra idé til produkt. Opfindsomhed er kreativitet, der er blevet til noget.
Foredraget kan også afvikles på engelsk.
Andre spændende foredrag
I bad med Picasso
Kreativitet er kommet for at blive. Dét at være opfindsom og kunne improvisere er ikke længere en luksus for de få, men en opgave for de mange.
Lad os hjælpe jer med at planlægge og eksekvere jeres næste store event
Står I og skal afholde et stort møde eller arrangement, kan vi hjælpe jer med at planlægge og eksekvere det. Caroline har +15 års erfaring som moderator og vært for store corporate events, netværksmøder og globale HR summits.
Transformation sker igennem mennesker
I en verden, hvor alt forandrer sig, hvordan kan man så som leder være katalysator og oversætte retning og mål til meningsfulde udfordringer?

