Af direktør Allan Levann, High Performance Institute

At sexismen har været ret udbredt i danske virksomheder og organisationer, er der efterhånden ingen, der kan overse. Og at det heller ikke længere er muligt at flygte fra dens konsekvenser, viser blot de seneste dages fratrædelse af prominente politikere.

Nu mangler vi bare at tage næste skridt. Nemlig at forebygge, at sexisme finder sted. Eller i det mindste give den mindre gunstige vilkår på det danske arbejdsmarked. Et arbejdsmarked, der i mange år har været kendetegnet ved en eklatant mangel på kvinder i ledende stillinger. I store og mellemstore virksomheder i Danmark, er fordelingen i direktioner og bestyrelser typisk 85% mænd og 15% kvinder. Ofte 90/10. I hvert fald, når man kigger på advokat-, konsulent- og headhunterbranchen.

Fordelingen udtrykker en skæv magtbalance. Den udtrykker højrisiko for sexisme. Den udtrykker en mangeårig inerti eller manglende vilje til at ændre tingenes tilstand. Men vi kan ændre det, hvis vi vil. Midlet er kvoter for andelen af kvinder – i topledelse og bestyrelse. Midlet er diversitet.

Kvoter kan krydse den magiske grænse

Vi ved fra forskningen, at en fordeling på 70/30 er den ”magiske grænse” for, hvornår en kønsbalance er lige nok til, at der i praksis er diversitet. Hvis det ene køn udgør mindre end 30%, vil det blive opfattet som en minoritet. Det vil betyde, at individerne i gruppen reagerer mere forsigtigt og tilbageholdende, hvis deres krav, ønsker og holdninger afviger fra majoriteten. De er i mindretal.

Forskningen siger videre, at hvis diversitet skal have effekt på værdiskabelsen og bundlinjen, er det afgørende, at man kommer over den magiske grænse på 30%. Gerne 40%. Her styrker man desuden trivslen blandt medarbejderne. (Ex Petersen Institute for International Economics (2016).

Frivillighed og anbefalinger virker ikke

Men hvor der er enighed om, at vi skal bekæmpe sexisme, er der langt fra enighed om at tage kvoter i brug som middel. Kun 2% af mandlige ledere går ind for kvoter. De tror på frivillighed og anbefalinger og at der ikke findes blinde vinkler i forhold til at ansætte den bedst egnede. Og også kvinder taler imod og bruger argumenter som, at det er ”synd for kvinderne”, hvis de bliver ansat på grund af kvoter. Som en slags andenrangsansættelse. Men som forskerne Jannick Friis Christensen og Sara Louise Muhr tidligere har peget på i Politiken, er ”kvoteansatte” kvinder ikke på nogen måde andenrangs. De er tværtimod ofte mere kvalificerede til en opgave end deres mandlige kolleger. Ingen kvoter svarer således, peger forskerne på, til omvendte kvoter, der fremmer mænd. Fordi vi er påvirket af ”plejer”, af vores fordomme og forståelser af, hvem der vil være mest egnede til ledelse, hvem, der får de bedste idéer. Og det kræver langt mere end frivillighed og anbefalinger at ændre på den kultur.

Støt Borgerforslag om fordeling på 60/40

Vi har brug for noget, der virker. Vi har brug for, at kvoter bliver genstand for en politisk diskussion og bliver gjort til lov. For at bremse sexismen. For at øge diversiteten. For at forbedre vores forretninger og konkurrenceevne. Derfor startede jeg i sommer en underskriftindsamling for et Borgerforslag, der stiller forslag om en fordelingsnøgle på 60/40. Dette forstået som, at der maksimalt må være 60% af samme køn i es lederteam eller en bestyrelse. For det er ikke kun mandsdominerede virksomheder, der har brug for kvinder. Også kvindedominerede virksomheder og ledelser har brug for mænd! Forslaget har brug for 50.000 underskrifter for at blive taget op i Folketinget. Vi har mere end nogensinde brug for at det sker.

Allan Levann

“Mennesker udvikles gennem inspiration, lysten til at lære og glæden ved at træne.”

Allan Levann, Stifter af High Performance Institute