High Performance Institute, HPI

Lederskab er ikke en let disciplin. Det kræver overblik, vilje, omtanke og empati. Men der er ingen tvivl om, at gode ledere ikke bliver født – de bliver skabt. Nogle bliver gode ledere ved at gøre en indsats, fejle og lære af de fejl. Andre er så heldige, at de har en rollemodel eller mentor, der har rådgivet og guidet dem. Lederuddannelser kan give dig et struktureret frirum til at eksperimentere og evaluere på din egen ledelsesstil, set ud fra andres dybe teoretiske og praktiske viden.

Lederuddannelser er derfor effektive værktøjer, der hjælper dig gro ind i rollen som leder, og kultivere de dyder og tilgange, der skaber vækst og velfærd i din virksomhed. Det gør den på et væld af måder. Vi har i denne artikel valgt at fremhæve tre af de vigtigste.

Lederuddannelser hjælper dig ud af vanetænkning

Lederuddannelser kan hjælpe dig ud af dine vaner.

Det er selvfølgelig ikke alle vaner, der er dårlige. Tværtimod. Men uden at tage et skridt tilbage og vurdere dine vaner kritisk ud fra en gennemprøvet og gennemarbejdet metode, samt hjælp fra andre erfarne ledere, vil du aldrig med sikkerhed kunne slå fast om din vane er en hjælp – eller en uset barriere.

Det er først, når du anlægger et andet perspektiv, der ikke hænger fast i gamle mindsets og forkerte antagelser, at du tydeligt vil kunne evaluere på din ledelsesstil og go-to-løsninger.

Inspiration til tage et modigt skridt i en ny retning

Uklare målsætninger og en mangel på retning er et minefelt for medarbejdere. Det besværliggør deres arbejde, fordi de ikke ved præcis, hvor I som virksomhed og organisation bevæger jer hen. Det er dit ansvar som leder at sætte dagsordenen og gøre dine medarbejderes rammer og mål tydeligt.

Lederuddannelser kan inspirere dig til at sætte en ny, eller give dig nye idéer til at finjustere jeres nuværende, retning. Målet her er at sætte tydelige rammer for medarbejder. Selvom det lyder kontraintuitivt, vil klart definerede rammer hjælpe dine medarbejdere slippe deres kreativitet løs og pleje deres talenter – kendte og ukendte.

Metoder og værktøjer til at vække dine medarbejders potentiale

Knap halvdelen af alle medarbejdere har på et tidspunkt sagt op på grund af dårlig ledelse. Det er en skræmmende statistik. Der er heldigvis råd at hente.

De råd kan du finde, når du tager en lederuddannelse. Når du undervises af andre hærdede ledere fra mange forskellige felter og industrier, vil du automatisk begynde at vende og dreje deres viden, hvilket vil aktivere din kreativitet. Når det kombineres med gennemprøvede modeller og metoder, vil du nemmere kunne se nye perspektiver og muligheder. Det vil flytte dig fra at være manager til at være en leder.

Det handler nemlig ikke om at detailstyre dine medarbejdere, sætte hårde grænser og hårdere KPI’er. Derimod skal du coache, støtte, motivere og inspirere den enkelte medarbejder, så de kan udfolde deres potentiale og præstere endnu bedre. På den måde vil I i fællesskab finde en vej mod at gøre strategier og målsætning til meningsfulde udfordringer, der pirrer både personlige ambitioner og skærper lysten til at yde sit ypperste – både for dig og dine medarbejdere.

Det vil ikke bare gøre din virksomhed bedre og mere profitable, men også sænke dine medarbejderes stress, skaber tillid til din ledelse og hæve deres arbejdsglæde. På den måde, vil du også lettere kunne beholde dine dygtige medarbejdere og tiltrække nye talenter.

Leder du efter en lederuddannelse?

Vil du gerne blive en endnu mere succesfuld leder? En der inspirerer og vækker din virksomheds potentiale? Så kan du allerede nu tilmelde dig en af vores lederuddannelser: High Performance Leadership og High Performance Team Leadership. Fra foråret 2020 kan du også tage talentuddannelsen Next Level Leadership, som vi alle laver i samarbejde med CBS Executive.

High Performance Institute har siden 1997 inspireret og undervist i ledelse. Vores undervisere er markante profiler med et væld af erfaring fra sportens, kunstens, forsknings og erhvervslivets verden.