Af Lene Tanggaard, professor og rektor for Designskolen i Kolding og Allan Levann, cand.mag. og direktør for High Performance Institute.
Diversitet gør os stærkere som virksomheder og samfund. Men det kræver, at vi tør at investere i noget, vi ikke præcist ved, hvad der kommer ud af.
I den seneste tid har der været regnbueflag overalt. Og alle er enige om, at mangfoldighed er vigtig og at der skal gøres noget. Blot er der ganske få bud på, hvad der skal gøres, og hvad der virker. Når nogle råber op om, at diversitet i direktioner eller på bestyrelsesposter påviseligt gavner bundlinjen, så råber andre vagt i gevær og anholder, at det ikke forholder sig så enkelt. Nej, selvfølgelig ikke, fristes man til at sige. Mangfoldighed eller diversitet betyder alsidighed, flersidighed, variation. Selve ordet antyder i sig selv, at diskussionen fortjener at blive grebet an fra mange sider. Lad os give et par bud på hvordan.
For det første er diversitetsdagsordenen at sammenligne med innovationsdagsordenen. Man er nødt til at investere uden altid at have helt præcise prognoser på, hvad der kommer ud af det. Vi ved, at virksomheder og organisationer, der ikke fornyer sig gennem opfindsomhed, nytænkning, udvikling af nye produkter, grønne forretningsmodeller, dør eller stagnerer. På samme måde ved vi, at mangfoldighed øger organisationers resiliens. Det er en beskyttende faktor, der øger en organisations overlevelseschancer i i en stadig mere uforudsigelig verden med blandt andet overraskende kriser og katastrofer. Kort sagt: Jo flere livsomstændigheder, vi kender til, jo bedre kender vi også vores omverden, vores kunder, vores borgere, vores samfund. Jo flere forskellige indsigter og erfaringer, perspektiver og kompetencer, der er i en organisation, jo flere beskyttende faktorer, jo bedre kriseberedskab, og jo mere resiliens.
For det andet handler diversitet mere om værdier end om et snævret bundlinjeperspetiv, om end disse ikke udelukker hinanden. Diversitet handler også om, hvilket samfund vi vil have og give videre til den næste generation. Det handler om, at der er brug for en mangfoldighed af rollemodeller for unge mennesker, hvis uddannelse og høje kompetencer, vi skal leve af i fremtiden. Hvis man fx ikke kan finde kvindelige professorer, ledere eller bestyrelsesformænd på et område, fx inden for IT, jamen så er risikoen stor for, at vi går glip af talenter blandt kvinderne, som vil tendere mod at søge områder, hvor de kan spejle sig selv som mennesker. Diversitet handler også om at være en attraktiv arbejdsplads og om at tage et socialt, etisk og værdimæssigt ansvar som virksomhed, som samfund. Et ansvar, der ligger ud over at hejse et regnbueflag en gang om året.
Så altså: Diversitet skal drives som innovationsdagsordenen. Med lige dele rationalitet og risikovillighed. Diversitet handler ikke bare om køn, seksualitet, religion eller andre personlige egenskaber. Det handler om resiliens, værdier, kompetencer og om modet til at tænke ud over det, vi ved i dag. Diversitet er en samfundsopgave, som kalder på handling. Vi skal gøre noget. Det fortjener næste generation.
