Af Lene Tanggaard, professor, Ålborg Universitet, Allan Levann, High Performance Institute og professor Jan Molin, CBS.

I Homers lange digt Odysseen griber hovedpersonen til en ledelsesform, som måske var rigtig i sammenhængen, men ikke tåler at blive ophøjet til lov: Odysseus var bange for at blive lokket af de skønne sireners sang. Sirenerne var gudesmukke kvinder, som lokkede søfolk på afveje med skibbrud til følge. For at blive på kursen og redde skibet befalede Odysseus sit mandskab, at de skulle binde ham til masten.

Det virkede – men virker det i dag?

På de danske arbejdspladser har ledere i mange årtier været bange for ikke at kunne kontrollere deres medarbejdere. Det blev sværere, at job flyttede sig fra industrien, hvor meget kunne måles i akkorder og producerede enheder. En langt større del af den danske arbejdsstyrke i dag består af mennesker, som har stor indflydelse på, hvad de bruger arbejdstiden på og – nåja – hvor meget, de får fra hånden.

Løsningen på den udfordring har blandt andet være at indføre en målstyret ledelse, f.eks. i form af New Public Management. Med KPI’er, bonusordninger og et overdrevent krav om dokumentation af indsats og delresultater har ledere billedligt talt forsøgt at tøjre deres medarbejdere til masten. Resultatkontrakter, tests og stoplys-indikatorer skal sikre, at medarbejderne bliver på kursen og ikke lader sig lokke til…ja, til hvad egentlig?

Målstyret ledelse –performance management – kan virke logisk i en tid, hvor medarbejdere ellers kan være svære at kontrollere og styre. For mon de er på Facebook i arbejdstiden? Driver de den af, eller dyrker de en personlig hobby, når chefen vender ryggen til?

Problemet med performance management er bare, at det ikke virker. Det dokumenterer undersøgelse efter undersøgelse. Det er snart en gammel nyhed, at det heller ikke virker fremmende på motivation eller arbejdsglæde, nok snarere tværtimod.

Heldigvis er der bedre alternativer, og første skridt er at slippe frygten for medarbejdernes selvbestemmelse. Med andre ord: At klippe de reb, der binder dem til masten.

For nylig har vi søsat en helt ny uddannelse på CBS Executive: High Performance Leadership gør fundamentalt op med en ledelseskultur, hvor opgaven er at underlægge sig medarbejderne og dressere dem med målinger og resultatkontrakter. Til gengæld stiller den større krav til lederen: Fokus må flytte sig fra kontrol til at sætte retning. Lederen må tydeligt – og i dialog med medarbejderne – kunne skabe et billede af, hvor skibet skal hen, for nu at blive i Odysseus’ univers. Den retning hænger uløseligt sammen med oplevelsen af et klart formål og de resultater for verden, som den fællesarbejdsindsats skal føre til. På Ålborg Universitet er vores masteruddannelse med fokus på organisationspsykologi og ledelse af kreativitet en kæmpe succes. Ledere ønsker at bliver oplyst om andre veje til trivsel og motivation blandt de ansatte.

I de herskende ledelsesparadigmer modtager medarbejderne først og fremmest feedback på det, de har præsteret. Det nye lederskab har større fokus på det, medarbejderne fremover skal præstere. Feedback suppleres med ”feedforward”. Kontrol erstattes af fælles, meningsfulde målsætninger og støttes af træning og coaching. I det system er der slet ikke grund til at binde nogen til masten. Faktisk vil det en indlysende dum ide, fordi rebet jo forhindrer enhver personlig udfoldelse – og netop den personlige udfoldelse er det, som det nye lederskab både fordrer og befordrer.

Er det let? Nej, det er sådan set mere krævende for både lederen og medarbejderne, og især i begyndelsen. Men det er samtidig langt mere værdifuldt for både arbejdspladsen og det omgivende samfund, som vil få bedre produkter og serviceydelser – født af et ægte engagement og med fokus på endemålet snarere end på flueben og grønne kontrollamper. Det er desuden sjovere og mere tilfredsstillelse for både medarbejderne og for dem, der står i spidsen. At blive chef er ikke så svært – man skal bare udpeges af en, som er højere placeret i hierarkiet.  Autoriteten som leder kan man kun få fra medarbejderne. De skal have lyst til at være med og følge efter. Eller som vicepræsidenten i tv-serien West Wing udtrykker det:
” You know what they call a leader with no followers? Just a guy taking a walk.”

Og derfor er et af nøgleordene i det nye lederskab ”tillid” – tillid til, at medarbejderne er med og kan sættes fri. Tillid til, at man som leder har sat retningen så klart, at man uden frygt kan skære alle fri fra masten. Og troen på, at de nok i fællesskab skal holde skibet på rette kurs, uanset hvor smukt sirenerne synger.

Allan Levann

“Mennesker udvikles gennem inspiration, lysten til at lære og glæden ved at træne.”

Allan Levann, Stifter af High Performance Institute