Mænd er bedre til at blive ledere. Kvinder er bedre til at være det.

Det hører til undtagelsen, at talenter bliver fundet, mens de stille og roligt passer deres arbejde, og så bliver udpeget som ledere, fordi de bare er gode til det, de gør. Nej, vil du stå i spidsen, er du nødt til at kaste dig ind i kampen med ret stor risiko for at blive revet til blods. Der skal mere end en almindelig sund portion mod til.

Mænd har det overmod, og især i de unge år. Det bekræfter en ny undersøgelse, som Harvard Business Review netop har offentliggjort. Den viser, at der er en enorm forskel på mænds og kvinders selvtillid, når de er 25 år gamle. Mændene tror, de kan alt, mens kvinderne er mere i tvivl om egne evner. Den forskel udlignes sjovt nok over årene, og midt i 40’erne krydser kurverne hinanden – måske fordi de to køn efterhånden får en mere erfaringsbaseret erkendelse af, hvad de rent faktisk kan.

Det er typisk i de unge år, at man lægger fundamentet til en ledelseskarriere, og det er derfor afgørende, hvor tidligt i livet man vælger at gå efter ledende stillinger. Og helt kort kan man sige, at mænd er bedre end kvinder til at få lederjobbene, netop fordi de udstråler overskud og selvtillid til jobsamtalerne.

Jeg tør ikke sige, om der er kemiske forklaringer – f.eks. et højt testosteronniveau – bag mændenes frygtløshed, eller om det er resultatet af kønsspecifikke opdragelsesmønstre. Under alle omstændigheder er det en uretfærdig fordel, der nærmest kan sammenlignes med doping i cykelsporten. Når det handler om jobsamtaler, kan vi kalde det for mod-doping. Og det mest effektive svar på det er desværre nok kvoter.

Jeg var selv længe modstander af kvoter, fordi det kan ses som en nedgøring af kvindeligt talent og potentiale. ”Jeg ønsker ikke at få et lederjob, alene fordi jeg er kvinde”, har jeg hørt flere sige. Men sagen er, at mange af mændene i dag får et lederjob, alene fordi de er mænd med et forhøjet indhold af mod i blodet. Kvoter vil bringe os tættere på den ligestilling, som vil være til gavn for alle: Virksomhederne, kvinderne og de mænd, som i dag får jobs, de slet ikke har kvalifikationerne til.

For det er et ret stort paradoks: Mænd er bedre til at blive ledere – men kvinder er alt i alt bedre til at være det. Den samme artikel i Harvard Business Review dokumenterer, at kvindelige ledere scorer højere end mandlige ditto på langt de fleste områder, der er væsentlige for ledergerningen: Initiativ, modstandskraft, integritet, ærlighed, udvikling af andre. Ja, også når det gælder om at være resultatorienteret, scorer kvinderne klart højere end mændene. Undersøgelsen er baseret på tusindvis af 360-graders-vurderinger af den enkelte leder. Det vil sige, at man både har spurgt lederne selv, deres medarbejdere, deres lederkolleger og deres overordnede.

Når jeg selv er optaget af emnet, skyldes det primært, at jeg i det daglige hjælper virksomheder med at skabe frugtbare miljøer, hvor mennesker kan præstere deres bedste. Og min erfaring er, at de miljøer bedst skabes, hvor der er mangfoldighed. Det gælder i forhold til køn, alder, etnicitet og livserfaring i øvrigt. Og når jeg ser på landskabet af ledelser og bestyrelser i danske virksomheder, er der en ting, der især springer i øjnene: Den overvældende dominans af jakkesæt og slips. I over halvdelen af bestyrelserne for landets 60.000 virksomheder sidder der kun mænd. Flere af landets største virksomheder har ikke en eneste kvinde i topledelsen. Og Danmark rangerer som nummer 95 på World Economic Forums Global Gender Gap Report. Det kan vi ikke være tjent med.

Behovet for mangfoldighed handler altså ikke om at få mere kvindelige, men mere sammensatte ledelser. Derfor vil jeg foreslå et 60/40-princip, hvor ét køn aldrig kan have massiv overvægt. Derfor er der også kvindedominerede virksomheder, som har brug for at få flere mænd ind i ledelsen. Det afgørende er, at både de mandlige og kvindelige kvaliteter får rum til at udfolde sig overalt. For vi kender alternativet alt for godt: I de ledelser, hvor der i dag er en enkelt kvinde med om bordet – typisk en HR-chef – bliver der tit ret stille, når hun siger noget. Der bliver grinet bag ryggen ad kvinder, og der bliver ikke mindst ignoreret, når de endelig kommer til orde. Jeg kunne forestille mig, at den enlige mand oplever det samme i ledergruppen, hvor alle andre er kvinder.

Det er svært at have den her diskussion uden at forfalde til stereotyper. For mænd er jo ikke bare mænd, og kvinder ikke bare kvinder. Mange mænd er i ret god kontakt med det, vi i mangel af bedre kalder deres feminine sider. Og jeg har bestemt også mødt kvinder, der i en tidlig alder havde den unge hanløves overmod.

Ikke desto mindre: Mønstret er ret tydeligt. Mænd er i deres unge år generelt bedre end kvinder til at gå til jobsamtale, fordi de bilder sig selv og ansættelsesudvalget ind, at de kan alt. Indtil det ændrer sig, er jeg tilhænger af, at vi bruger kvoter, så vi kan få mere retfærdighed ind i racerløbet.