
Ny lederuddannelse for de allerstørste ledelsestalenter
High Performance Institute og CBS Executive præsenterer nu en længe ventet nyhed. En lederuddannelse for de allerstørste ledelsestalenter med det allerstørste potentiale i danske og internationale virksomheder.
Efter 2 succesfulde år med High Performance Talents, som er en mesterlæreruddannelse for unge mellem 18 og 25 år, har vi valgt at gå en anden vej. Med stærke og brugbare erfaringer fra mødet med de helt unge i High Performance Talents ønsker vi nu i stedet at rette fokus mod unge mellem 25 og 35 år, som er på vej til deres første lederjob, nye i lederjobbet eller har nogle få års ledererfaring. De er nok allerede spottet og er en del af virksomhedens talentprogram, men har hurtigt vist et helt særligt potentiale, som kun venter på det næste niveau.
Dem vil vi lave en ny lederuddannelse for. Stadig med masser af mesterlære.
De vil møde de ypperste ledere inden for sport, kunst, forskning og erhvervsliv. Lære nye ledelsesmodeller, som er særligt udviklet til at møde fremtidens store udfordringer, der er helt anderledes, end vi nogensinde har set det før. Vi er ude af industrisamfundets fjerde revolution og i gang med den første digitale revolution. Det kræver et andet lederskab. En anden tilgang og læring, som ikke hænger fast i gamle mindsets og forkerte antagelser.
Next Level Leadership vil foregå på engelsk, og uddannelsen starter foråret 2020. Vi vil senere på dette år indkalde til informationsmøde på CBS om Next Level Leadership.
Hvis du ønsker mere information eller holde dig orienteret løbende, så send en mail til info@highperformance.dk