Det omvendte mentorskab: ”Det er en gave at få hendes perspektiver”

Han vil gerne have lov til at kalde en kagemand for en kagemand og ”være ærlig omkring sine bias”, som han siger. Omvendt vil han også gerne forstå, hvorfor nogle mennesker mener, at bagværk bør være kønsneutralt – og vigtigst af alt vil han gerne respektere det.

Allan Levann er en erfaren CBS Executive-underviser, forfatter af ledelsesbøger og oplægsholder, som har beskæftiget sig med organisationer og ledelse i et helt liv, og selvom mange sikkert vil argumentere for, at han sikkert ved rigeligt, så vil han gerne nuancere det verdensbillede, han har.

”Der er ting, jeg ved. Så er der ting, jeg ved, jeg ikke ved. Og så er der ting, jeg ikke ved, jeg ikke ved,” siger han med en parafrase af USA’s tidligere forsvarsminister Donald Rumsfelds velkendte citat.

”Og især de ting, jeg ikke ved, at jeg ikke ved – dem vil jeg gerne vide. Eller have et spark, når jeg luller mig ind i en forestilling om, at et eller andet fænomen nok går over igen.”

Allan Levann har derfor ansat 25-årige Mina Akbari som sin mentor til at perspektivere sit verdensbillede, hvad angår alt fra kønnet bagværk til kunstig intelligens, ledelse og klimakrisen.

”Jeg tror på, at generationer har meget at lære af hinanden. Men det handler ikke kun om alder. Det er lige så vigtigt at inddrage alle mulige andre dimensioner af forskellighed i relationen,” vurderer han.

Mina Akbari griner lidt, da han nævner kagemanden. De to er virkelig så forskellige, som de kan blive. Udover et aldersgab på flere årtier, så er Allan høj, gråhåret, iført hvid skjorte og fra Charlottenlund.

Han er vant til, at folk tager ham alvorligt og lytter, når han taler. Han er eksperten i undervisningssituationer og i sine bøger og artikler.

Mina er lille, sorthåret og iklædt farverigt tøj og øreringe. Hun er fra Afghanistan, men har boet i Danmark, siden hun var fire år gammel, med sine forældre og sine otte søskende. Hendes mor har aldrig taget en uddannelse. Det har Mina Akbari til gengæld, hun blev kandidat i Strategi, Organisation & Ledelse fra Aarhus Universitet som 24-årig. Hun har store ambitioner, men kæmper med følelsen af, at hun ikke bliver taget alvorligt. Blandt andet fordi hun er ung.

”Jeg var på et tidspunkt til en jobsamtale i en virksomhed, hvor jeg blev spurgt til mine ambitioner. Jeg svarede, at jeg da sådan set gerne ville være CEO i virksomheden en dag. Så grinede de alle sammen, og jeg måtte hviske helt stille, ’men… jeg mener det faktisk’.”

Og det er der ingen tvivl om, at hun gør – mener det. Mina Akbari er en ’businesskvinde’ og drømmer med egne ord om en karriere, hvor andre ikke skal sætte hende i bås eller lade stereotype forestillinger om hende forhindre ambitioner og mål.

Hvad gjorde, at du tænkte, at det her med at være mentor for Allan var noget for dig?

”Jeg synes for sjældent, at vi unge mennesker bliver lyttet til og taget alvorligt. Så når der endelig kommer en og gerne vil lytte og respekterer det, jeg siger, så vil jeg da virkelig gerne bidrage,” siger Mina Akbari.

”Vi unge kommer med en viden, som den ældre generation ikke har. Så jeg savner virkelig noget mere anerkendelse – i stedet for, at der er fokus på alt det, folk synes, man ikke kan.”

Omvendt mentorskab nedbryder fordomme

Da Allan Levann for et halvt år siden besluttede sig for at søge en mentor, skrev han følgende på LinkedIn:

”Jeg søger en lønnet mentor. En samfundsspejder. Et menneske, der kan hjælpe mig med at opdage det, jeg ikke ved, jeg ikke ved. Et menneske, som er nysgerrigt, når der sker ting, der ikke blot er en trend eller megatrend – men et vilkår, en samfundsændring eller paradigmeskifte, som vil ændre verden og vores måde at indrette livet, erhvervslivet og samfundet på (…) Du er et ungt menneske, måske studerende, med interesse for ledelse, bæredygtighed og mangfoldighed, som er mine store passioner (…)”

Det er ikke noget nyt og ukendt, men en ledelsesstrategi, der kendes som ‘Reversed mentorship’ – omvendt mentorskab – som der findes masser af dokumentation for kan kaste stor nytte af sig for begge parter.

Her udfordrer man de traditionelle hierarkiske strukturer, hvor man normalt ville lade den ældre og mere erfarne i relationen være mentor for den yngre. I stedet gør man det omvendt.

Ifølge eksempelvis Harvard Business Review kan dét være en værdifuld måde at fremme mangfoldighed, inklusion og innovation på arbejdspladsen, fordi det hjælper med at bryde stereotyper og fordomme. Dog forudsætter det, at seniorledere vil lytte, anerkende og værdsætte de færdigheder og perspektiver, som deres yngre kolleger bringer til bordet. Gør de det, kan det hjælpe lederne med at forstå og tilpasse sig de forventninger og værdier, som den nye generation af arbejdstagere har.

Og det er i høj grad den mission, som Allan Levann er på. I et hurtigt skiftende teknologisk landskab, hvor de yngre generationer ofte har mere opdateret viden om nye teknologier, sociale medier, de unges værdisæt og aktuelle trends, er han overbevist om, at der er stor nytte for ham at hente i den omvendte relation.

Han bruger netop Mina Akbari til at få mere viden om, hvad der rører sig uden for hans egen verden, og til at nuancere sine egne holdninger i for eksempel debatter om krænkelser, klimaindsats, diversitet, ledelse og så videre.

Alle burde have en samfundsspejder

De to er på tværs af deres forskelle enige om, at kampen for større diversitet inden for ledelse er vigtig. Men derudover er der mange andre ting, de ikke er enige om, og da deres baggrund og verdener er helt forskellige, kræver relationen en afklaret tilgang til at håndtere forskellighederne – frem for at blive enige.

”Som udgangspunkt har vi ikke en ambition om at blive enige, vi har en ambition om at blive bedre til at forstå den andens verden. Man kan jo tackle uenighed på flere måder, og vores måde handler om at have kæmpe respekt for den andens synspunkt, også selvom man ikke forstår det. Og selvom det er mig, der er mentor, så lærer jeg jo også rigtig meget af den måde, Allan ser tingene på,” siger Mina Akbari.

Allan Levann supplerer:

”Grunden til, at det her fungerer, er, at det ikke er diversiteten, der kommer først i vores relation, det er inklusionen. Vi anerkender den andens synspunkt, vi dømmer det ikke, og vi ser det ikke som noget, der clasher med vores eget.”

Den tilgang er ifølge Allan Levann fuldstændig afgørende, hvis man vil arbejde med diversitet i ledelse eller organisationer: Én ting er at samle forskellige personer, det kan enhver gøre. Det er først, når man er inkluderende omkring forskellighederne, at man for alvor høster potentialet i diversitet. I hans øjne bliver man både en bedre leder og et bedre menneske, når man lukker mangfoldigheden ind. Og man bliver ikke mindst klogere.

”Vi diskuterede kunstig intelligens her forleden, og der var det helt tydeligt, at de anvendelsesområder, du så, var helt anderledes end mine. Du havde blandt andet nogle tanker om kunstig intelligens i forhold til handicappede, som jeg slet ikke havde overvejet,” siger han henvendt til Mina Akbari og tilføjer:

”Ligesom din holdning til brugen af teknologi er anderledes end min. Til sidst besluttede vi faktisk at skrive en artikel sammen, og jeg tror, det bliver en langt bedre artikel, end hvis vi havde skrevet hver sin.”

Som en mand med mange år på bagen i erhvervslivet vurderer Allan Levann, at de fleste ledere kunne have godt af at sparre med en ‘samfundsspejder’. En person, som kan spotte den teknologiske udvikling, men især også de forandrede værdier i samfundet, der gør, at virksomheder eller ledere pludselig kan få ørerne i maskinen.

Et andet blik på sig selv

Af den grund betegner han det at være Mina Akbaris mentee som en gave. Relationen giver ham nye perspektiver på verden, og det giver ham også muligheden for at kaste et andet blik på sig selv som person.

”Ja, forleden var jeg til et møde med en person, hvor jeg kunne mærke, at vi værdimæssigt pludselig bevægede os længere og længere væk fra hinanden. I sådan en situation bliver jeg normalt hurtigt dømmende og irriteret. Men så tænker jeg på samtalerne med Mina og det med at være rummelig og forstå den anden. Det er noget, jeg gerne vil blive bedre til. Jeg har gennem årene stået for stejlt på ting og er blevet irriteret over, at andre ikke har kunnet se det, jeg kunne se. Det tror jeg har gjort nogle kede af det, og det er ikke i orden,” siger Allan Levann.

Mina Akbari nikker og tilføjer:

”Jeg tror, mange unge ville blive fastholdt bedre i virksomheder, hvis der var en større vilje til at bygge den her forståelse mellem generationernes perspektiver. De fleste kender nok det her med, at man har en leder, som man synes er irriterende, fordi vedkommende kun ser tingene fra sin egen synsvinkel. For mig at se er god ledelse mangfoldig, og man skal altid gøre en positiv forskel for andre, hvis man kan.”

Netop Mina Akbaris insisteren på altid at være positiv og taknemmelig er noget af det, Allan Levann påpeger flere gange, at han respekterer højt ved hende, og som han gerne selv vil tage ved lære af:

”Det er inspirerende, og det står i modsætning til så mange andre privilegerede og forkælede mennesker, jeg kender, som ikke engang gider at sige tak.

Den kommende tid har makkerparret forskellige emner på agendaen, som de gerne vil diskutere. De skal tale mere om kunstig intelligens, og så har de også planlagt et diskussionsmøde om bæredygtighed, ligesom de helt sikkert kommer til at tale meget mere sammen om forskellige perspektiver på kvinder i ledelse.

Allan Levann håber også på, at han indimellem kan få Mina Akbaris øjne på forskellige oplæg og mødeagendaer, så hun også her kan komme med sit perspektiv på de idéer, han har.

”Ja, og måske får vi en helt tredje idé,” siger Mina Akbari.

”Og det er det fede ved det her – mine idéer er altid velkomne.”