Marianne dahl

“Empower our people to achieve more.”

MARIANNE DAHL

Biografi

Marianne Dahl har siden oktober 2021 været Managing Director & Partner i Boston Consulting Group, hvor hun står i spidsen for den digitale og bæredygtige transformation på tværs af industrier. Tidligere har Marianne Dahl været Vice President for Sales, Marketing og Operations i Microsoft Vesteuropa og administrerende direktør for Microsoft Danmark & Island.

Da Marianne Dahl startede i Microsoft i 2015, kom hun fra en karriere uden for it-branchen – en karriere, der centrerede sig om transformation og forandringsledelse med ledende stillinger hos Codan Forsikring og TDC.

Marianne Dahl agerer også mentor og bestyrelsesmedlem for entreprenører og startup-virksomheder.

Marianne Dahl er uddannet cand.merc. i marketing fra Handelshøjskolen i Aarhus, og hun startede sin karriere som Business Analyst hos Accenture. Du kan møde Marianne Dahl som underviser på High Performance Leadership lederuddannelsen.

Foredrag

FOREDRAG

Ledelse i en digital og bæredygtig verden

Et foredrag om teknologi, mennesker og lederskab.

Vi står midt i den første digitale revolution (ikke den fjerde industrielle revolution), hvor den teknologiske udvikling sker eksponentielt, og hvor computerkraften eksploderer. Vi får nye intelligente måder at bruge teknologi på, der kan hjælpe os med at finde nye løsninger og skabe nye muligheder. Men det stiller også store krav til virksomhederne, når 25 % af de jobs, vi kender i dag, forandres eller forsvinder. Det kræver nye kompetencer, nye måder at lære på og nye måder at arbejde sammen på. Det kræver en helt ny form for lederskab.

Et lederskab, hvor freelancere og selvstændige bliver en naturlig del af virksomhedens dagligdag og rytme, hvor ledelsesretten ændres. Et lederskab, der giver frihed og udfolder menneskers fulde potentiale. Et lederskab, der skal forbinde den teknologiske og digitale verden med nye kompetencer samt et flertal af medarbejdere, der ikke længere er ansat. Det kræver en stærk og motiverende mission. Et meningsfuldt fællesskab og en klar retning, som alle har lyst til at være og blive en del af.

Marianne Dahl er en af de få danske topleder, der ikke holder sig tilbage med at ytre sig i den offentlige debat. Dermed tager hun et ledelsesmæssigt samfundsansvar, der kan være afgørende for samfundet samt evnen til at tiltrække nye talenter og mennesker, der søger mening.

Foredraget kan også afvikles på engelsk.

FOREDRAG

Lederen som samfundsspejder

Ledelse handler ikke længere om blot at holde øje med forretningen og bundlinjen, men i langt højere grad at holde øje med hvad der sker ude i verden, og hvilken indflydelse det kan få for vores virksomhed, kommune, organisation eller institution.

Det kan for mange virke langt væk fra dagligdagen, men verden forandrer sig med en hastighed der kalder på ny ledelse. Hvem vidste for få år siden, at vi ville få en lavkonjunktur, en pandemi, krig i Europa. Lederen skal være samfundsspejder. Være klar til forandring. Fordi fremtiden og kravene til ledelse vil komme hurtigere og oftere. Derfor er det vigtig, at lederen hele tiden har et brændende ønske om fremtiden, som er det modsatte af en brændende platform, skaber en lærende kultur, har fokus på digitalisering, bæredygtighed og ikke mindst mangfoldighed. Fremtiden fordrer flere og ny kompetencer. Derfor skal hele talentmassen i spil. Det er din pligt som leder at skabe mening, motivation og psykologisk tryghed i en foranderlig verden. Og så skal du turde vise din sårbarhed. Være i tvivl. Få hjælp fra andre. Være det menneske, du er. Turde fejle og vise mod.
Dem der går forrest får følgeskab.

Video

LEDELSENS DAG 2017

Til Ledelsens Dag i 2017 talte Marianne Dahl Steensen, CEO i Microsoft Danmark og Island, om blandt andet danske virksomheders udfordringer.

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

Marianne Dahl Steensen, CEO Microsoft Danmark om fremtidens arbejdsmarked.

PASSION FOR TRANSFORMATION

Evnen til at lede transformationer har da også sat et tydeligt aftryk på hendes karriere.

Podcast

Ønsker du
at høre mere?

Kontakt os hvis I ønsker at vide mere og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt!