Af Mina Akbari kandidat i strategi, organisation og ledelse, Louisa Loran, Google Global Strategic Industries ledelsesteam og Allan Levann, cand.mag. og direktør for High Performance Institute.
Vi kommer fra tre generationer. Den ene er Generation Z, den anden er generation X og den tredje tilhører den sædvanligvis så udskældte boomer-generation. Men vi er alle utroligt nysgerrige. Det er en evne, der hjælper os til at navigere, når det hele går stærkt, og der kommer nye måder at tænke på eller nye teknologier. Vi prøver at lade os vejlede af nysgerrigheden for at finde ud af, hvad der er på færde og til at bremse den menneskelige hjernes indbyggede trang til hurtigt at kategorisere nyt uden videre refleksion.
Som inspiration har vi blandt andet den amerikanske tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld, som engang formulerede det sådan her: Der er ting, vi ved. Der er ting, vi ved, at vi ikke ved. Og så er der ting, vi ikke ved, at vi ikke ved. Det er den sidste sætning, der pirrer nysgerrigheden. Hvad venter på at blive opdaget? Hvad overser vi? Hvilken skjult viden kunne komme i spil? Hvor kunne vi skabe fremskridt?
Det er så pokkers vigtigt, at vi er opmærksomme på vores egne blinde vinkler. Uanset alder. Men det er også svært. Hvordan skal man gå på jagt efter det, man ikke ved, at man ikke ved? Erkendt uvidenhed kan vi gøre noget ved. Det uerkendte er sværere. Så hvordan går vi fra ubevidst uvidende til erkendt uvidende og derfra videre til vidende?
Her kommer Large Language Models som ChatGPT og de øvrige kunstige intelligenser baseret på enorme tekstmængder os til hjælp som en gave til de nysgerrige i alle generationer og brancher.
Det særlige og nye ved denne form for kunstig intelligens er, at den er generativ og altså kan bygge nyt indhold selv. Den nøjes ikke med at gengive, hvad den har fundet, men kan se mønstre og sammenhænge og forudse, hvad det næste, der bliver behov for, er. Samtidig kan den revolutionere vores arbejdsliv og gøre os mere kreative og produktive.
Nye muligheder i alle brancher
Fancis Bacon, britisk filosof, sagde i 1597, at ”knowledge is power”. Men viden er ikke magt, den er kun potentiel magt. Den bliver først til magt, når vi anvender den. Et menneske, der læser en bog og ikke bruger den indsamlede viden, har ingen fordel i forhold til en analfabet.
Ganske som den viden, der udfoldes i en bog, kun giver magt gennem handling, skal AI’s nytte måles i, hvordan redskabet bliver anvendt. Og der er enorme muligheder. AI har mulighed for at både at aflaste og styrke os på arbejdspladsen ved at overtage mange af de opgaver, som de færreste nyder og derved give tid til det, som gør arbejdet meningsfuldt.
AI skaber nye muligheder – og forandringer – inden for stort set alle brancher, hvad enten det er advokatbranchen, transportindustrien eller byggebranchen eller de mere kreative brancher såsom kunst og medier.
Lad os tage et eksempel. Det seneste årti har flere advokatbrancher i stigende grad benyttet sig af AI. Ikke til at erstatte advokater, men til at optimere deres arbejdsprocesser og formindske deres arbejdsbyrde. Rigtig meget af det helt basale juridiske standardarbejde kan AI klare.
Efterhånden som AI udvikler sig, vil kunderne kunne begynde at løse i hvert fald lettere juridiske problemer uden om en advokat, ganske som regnskabsprogrammer som Dinero har gjort det muligt for langt flere at klare sig uden en revisor i dagligdagen. I fremtiden vil advokater først blive involveret ved mere komplekse opgaver og blive betalt for den værdi, de leverer, i stedet for den tid de bruger på at løse en sag. En udfordring? Ja. Men den frigør samtidig ressourcer til bedre sagsbehandling i komplicerede juridiske situationer.
Menneske med maskine
Mange er bange for udviklingen af kunstig intelligens, fordi de tror, de bliver erstattet af AI, og robotteknologi. British Telecom har for nylig meddelt, at de ser 10.000 job blive erstattet af kunstig intelligens, og andre virksomheder har utvivlsomt lignende planer.
Den slags nyheder bekræfter kun frygten for den nye teknologi, men det fulde potentiale af AI ligger ikke i rationaliseringer og afskedigelser. Det ligger i samspillet mellem menneske og maskine i stedet for menneske mod maskine. Og det vil virksomhederne i stigende grad indse.
Ifølge World Economic Forums jobrapport fra 2023 er det fremover især de menneskelige egenskaber, der bliver eftertragtede: Kreativ og analytisk tænkning, lederevner, nysgerrighed og evne til at lære hele livet, motivation, empati og evne til at lytte … foruden teknologiske færdigheder, særligt inden for netop AI.
Det menneskelige element bliver forstærket af AI, ikke svækket, fordi AI kan klare det, som ikke kræver unikke menneskelige egenskaber. Men det er også AI’s begrænsning. Det er fortsat kun mennesker, der kan tænke, forestille sig, være nysgerrige og kreative på en menneskelig måde.
Der er akutte problemstillinger i forhold til AI, som det er nødvendigt at forholde sig til. Privatliv, sikkerhed, rettigheder osv. Men vi tror, at Danmark har en unik mulighed for at sætte gang i en humanistisk teknologiudvikling. Hvis vi slår alt det, vi ved, sammen til et fælles bud på fremtidens udfordringer, kan vi skabe en bedre verden. Og blive klogere på alt det, vi ikke vidste, at vi ikke vidste, men som kan skabe fremskridt.
