Charlotte Bruus Christensen &
Nina Z. Munch-Perrin

Biografi

Charlotte Bruus Christensen har som en af verdens bedste filmfotografer sin arbejdsgang på filmsets i USA såvel som i Europa, hvor teamet tæller hundredvis af folk og budgetterne er på hundrede millioner af dollars.

Efter flere succesfulde film som filmfotograf for Thomas Vinterberg på bl.a. Jagten, som hun vandt (tekniske) Guldpalmer for i Cannes, og en Bodil i Danmark, blev det Steven Spielberg, der trak Charlotte Bruus Christensen til Hollywood, hvor hun efterfølgende har arbejdet tæt sammen med filmverdenens allerstørste stjerner. Siden har hun vundet adskillige internationale priser for sit arbejde.

Nina Z. Munch-Perrin er vært på DR’s TV Avisen og har en lang karriere centreret om dansk erhvervsliv bag sig.

Hun har været erhvervsjournalist på Børsen og Jyllands-Posten og med til at kickstarte finansdækningen på TV2 News i 2006. Siden blev hun den første fagkorrespondent på DR Nyheder.

Nina Z. Munch-Perrin har med stor succes modereret og faciliteret en lang række af små og store events, talks og prisuddelinger.

Desuden er hun forfatter til biografien ’Hvad man ikke dør af’ om og med tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, udgivet af Gyldendal i 2017.

Foredrag

FOREDRAG

Om at lede sig selv i komplekse situationer

Et modereret og involverende foredrag fra kunstens verden med en af verdens bedste danske filmfotografer, Charlotte Bruus Christensen i samtale med Nina Munch-Perrin.

Prisvindende Charlotte Bruus Christensen deler levende ud om at kunne lede sig selv gennem gigantiske Hollywood produktioner i med- og modspil fra filmverdens største stjerner og budgetter, der kan tage pusten fra enhver.

For sit tætte samarbejde som ’Director of Photography’ med flere af tidens største producenter og stjerne bl.a.  Steven Spielberg, Denzel Washington, Emily Blunt, Ben Affleck, Samuel L. Jackson, Aaron Sorkin og herhjemme Thomas Vinterberg fortæller hun både inspirerende og lærende om sine erfaringer med at være tro mod sig selv, og med den idé og drøm du brænder og ønsker at bringe til jobbet og opgaven – i både medvind og modvind. Det handler om at forblive tro mod sig selv, om at lede sig selv, når man sammen med forskellige mennesker skal skabe store præstationer i komplekse situationer, når det spidser til.

Det sker i et tæt samarbejde med Nina Munch-Perrin, som styrer samtalen, hvor de med både humor og indsigt får trukket klare og brugbare paralleller til din egen hverdag i virksomheder og organisationer, der skal agere i en mere og mere uforudsigelige verden – som leder og medarbejder.
Glæd jer til at møde Charlotte og Nina som aktivt inddrager deltagerne i hvordan man leder sig selv i en hverdag der er fyldt med masser af spændende opgaver og nye udfordringer!

Artikler

Bøger

Ønsker du
at høre mere?

Kontakt os hvis I ønsker at vide mere og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt!