foredrag med Louisa Loran

“If you don’t make the most of your opportunities, who will?”

LOUISA LORAN

Louisa Loran

Biografi

Nogle gange kender vi ikke navnene bag; de, der først ser potentialet, orkestrerer globale forandringer gennem teknologi og med mennesker, og som ikke mindst giver ledere mod til at definere en ny fremtid. Louisa Loran er en af dem. Hos såvel DIAGEO som MAERSK og nu i en global rolle hos Google.

Louisa Loran deler erfaringer fra såvel B2C, B2B og nu tech i sine foredrag og giver dermed relevante og tankevækkende perspektiver til enhver, der er under transformation.

Louisa Loran startede sin karriere hos verdens største producent af spiritus, DIAGEO. Her stod hun for marketing og innovation og var en af hovedkræfterne bag virksomhedens omstilling den digitale tidsalder, at gøre beslutninger data drevne samt at komme i direkte kontakt med kunderne.

I 2014 tog hun sine erfaringer med sig til A. P. Møller Mærsk, hvor hun spillede en central rolle i Mærsks transformation fra at være en traditionel shipping- og olie-virksomhed til at blive en af digitaliseret logistikvirksomhed med større relevans for sine kunder. Louisa blev i 2021 ansat som Head of Supply Chain & Logistics i Google, hvor hun har ansvar for at bygge et segment af forretningen på det europæiske, mellemøstlige og afrikanske marked.

Louisa taler om at gå forrest i forandringerne, at være autentisk og modig, også når man ikke selv kender alle svar, og at bruge virksomhedens følelsesmæssige intelligens til at skabe resultater. Hun udfordrer antagelser om mennesker, strukturer og teknologi og hun inspirerer til at se digitalisering som noget, der ikke bare hører til i en afdeling eller et projekt, men er en gennemgribende forandring, som kræver ledelse og sans for timing.

Louisa sidder i bestyrelsen på Copenhagen Business School.

Foredrag

  • Transformation sker igennem mennesker

    I en verden, hvor alt forandrer sig, hvordan kan man så som leder være katalysator og oversætte retning og mål til meningsfulde udfordringer?

  • Digitalisering – ikke bare en afdeling eller et projekt

    Hvordan finder man sin relevans i en digitaliseret tid? Hvilke risici møder man på sin vej, når man skal arbejde databaseret?

  • Definer din fremtid i en verden med kunstig intelligens

    Kunstig intelligens har eksisteret siden 1956, men det er først nu, at verden for alvor har fokus på de muligheder og ligeså de udfordringer, som denne teknologi kan bringe med sig.

Video

MARKETING EFFECTIVENESS IN TIMES OF CRISIS

with Peter Field & Louisa Loran.

Artikler

Ønsker du
at høre mere?

Kontakt os hvis I ønsker at vide mere og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt!