Kirsten Sasady

Biografi

Kirsten Sasady har en kandidatgrad i forsikringsvidenskab (aktuar) og har 20 års erfaring som leder i den finansielle sektor. Hun har blandt andet været Head of Risk Management på tværs af koncernen i Tryg, samt leder i både en offentlig styrelse, et konsulenthus og en medlemsejet pensionskasse.

Gennem årene har Kirsten engageret sig dybt i og dygtiggjort sig inden for ledelsesdisciplinen med særligt fokus på at frisætte medarbejdernes fulde potentiale gennem et tillidsfuldt og støttende lederskab. Hun har løbende observeret og nøje reflekteret over, hvad der gør dynamikkerne i dansk erhvervsliv anderledes end i udlandet og arbejder på den baggrund nu passioneret for at skabe positive forandringer og optimere arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Kirsten er Danmarks første akkrediteret certificerede Mangfoldighedsleder efter den norske ”Standard for Ledelsessystemer for Mangfold”, NS11201:2018. Hun har taget sin uddannelse ved Seema AS og Loveleen Rihel Brenna i Oslo og blev derigennem opmærksom på, hvad der skal til for at koble mangfoldighed til værdiskabelse og innovation – og hvorfor vi ikke lykkes med det i Danmark.

Foredraget er baseret på Kirstens ekspertise inden for det inkluderende lederskab og hendes egen tilbagevendende oplevelse af ikke at kunne finde mening i de uskrevne ”spilleregler” i dansk erhvervsliv. Med fokus på, hvordan vi alle kan vinde sammen ved at gentænke dansk arbejdskultur, udfordrer hun deltagerne til at bryde med eksisterende magtstruturer og derigennem give større plads til styrkede forskellighed.

Foredrag

  • Mangfoldighedsledelse – nøglen til at koble diversitet til værdiskabelse og innovation

    Et foredrag om at skabe fremtidens inkluderende kultur gennem mangfoldighedsledelse og psykologisk tryghed.

Artikler

Ønsker du
at høre mere?

Kontakt os hvis I ønsker at vide mere og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt!