Biografi

Helle er på en mission for at lære ledere magien ved strategisk storytelling, der flytter holdninger og skaber forandring. Det handler om at dele ud af sig selv men uden at udlevere sig selv, fordi fremtiden har brug for empatiske ledere.

Helle Rosendahl er Danmarks førende ekspert inden for strategisk storytelling og stifter af Storytelling Akademiet, der rådgiver ledere og virksomheder, så deres kernebudskaber formidles på en stærk og effektiv måde. Hun har 15 års erfaring med strategisk kommunikation og storytelling via job i bl.a. Mærsk og Microsoft.

Storytelling Akademiet har skabt den populære podcastserie ’Bag Kulissen’, der fokuserer på, hvordan virksomheder og ledere arbejder med storytelling i praksis. Den ligger i top 3 i kategorien Marketing på Apple Podcast.

Hun er desuden en anerkendt debattør, og hendes klummer om storytelling, iværksætteri og life/work balance har været bragt i blandt andet Finans.dk og Børsen, flere af dem som ’mest læste’. Hun er forfatter til to bøger om storytelling, ’Storytelling – hvad er din fortælling’ (2020) og ’Bag kulissen – hos verdens bedste corporate storytellers’, der er udgivet på Forlaget Frydenlund (2024).

Helles foredrag handler om, hvorfor strategisk storytelling virker, og hvordan du og virksomheden kan brænde igennem med stærke fortællinger. I foredraget præsenterer hun jer for iskolde fakta om effekten ved storytelling, bl.a. empiri fra en anerkendt hjerneforsker. Med et glimt i øjet forklarer Helle, hvorfor storytelling ikke bare er et marketingstunt og giver jer værktøjer og konkrete eksempler, så I kan komme i gang med at implementere storytelling med det samme.

Foredrag

FOREDRAG

Vi har alle en historie at fortælle – Inspirationsforedrag om storytelling

Det overordnede formål er at give jer konkret inspiration til at arbejde med storytelling. Det gør Helle ved at belyse de neurologiske aspekter af storytelling – hvad sker der i hjernen, når vi fortæller historier, og hvorfor virker det så effektivt? Hun ser også på, hvorfor vi har brug for storytelling i dag, og hvorfor det er relevant for organisationer at arbejde med. Dernæst giver Helle konkrete værktøjer til at arbejde med storytelling i praksis, så det underbygger jeres strategi.

FOREDRAG

Det personlige lederskab starter med din egen fortælling

Helle trækker på sin mangeårige erfaring som rådgiver på øverste ledelsesniveau og bruger dette som afsæt til at se nærmere på lederteamets egen fortælling og drøfter balancen mellem det professionelle og det personlige. Oplægget inspirerer lederne til at bringe sig selv i spil og kobler det med virksomhedens overordnede strategi.

FOREDRAG

Vi finder de gode fortællinger i organisationen

Du ved, at de er der, men de bliver ikke fortalt. Alle de gode historier! Nu er tiden inde til at italesætte de gode fortællinger, som skaber medarbejderstolthed, motivation og øget arbejdsglæde for såvel medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Her dykker vi ned i, hvilke gode fortællinger, der allerede eksisterer i jeres team eller organisation, og hvordan I formidler dem, underbygger dem og gør det let for andre at videreformidle dem.

Bøger

Podcast

Artikler

Ønsker du
at høre mere?

Kontakt os, hvis I ønsker at vide mere, og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt!