Foredragsholder

Christina Lundsgaard Ottsen

Christina Lundsgaard Ottsen er forfatter til bogen ’Biasbevidst Ledelse – sæt diversitet i spil og træf bedre beslutninger’. Den er skrevet ud fra hendes baggrund som kognitiv psykolog med ph.d. i tværkulturel diversitet. Siden 2015 har hun hjulpet ledere med i at sætte diversitet i spil gennem inkluderende ledelse og psykologisk tryghed.

Del med andre

Fra tavshed til tryghed, tillid og tale

Fokus på magt kan paradoksalt nok være et effektivt greb til at fremme trivsel og sammenhængskraft i organisationen

Christina præsenterer forskning i psykologisk tryghed og viser hvordan magt påvirker alle de relationer vi indgår i. Foredraget er inspireret af den del af ’Biasbevidst Ledelse’ der handler om kulturel intelligens.

I arbejdet med at skabe en tryg kultur og god kommunikation på tværs af forskellighed er det helt centralt at opnå forståelse for hvordan verden ser ud fra andres perspektiv. Derfor starter foredraget med indblik i mekanismerne bag de bias, der slører vores forståelse for hinanden. Christina kommer ind på bias i kommunikation, beslutningsprocesser og magtrelationer. Der skal fokus på både formel og uformel magt i organisationer, for at bevare dialogen konstruktiv i pressede situationer. Oplevelsen af ulighed kan gøre os tavse og magtesløse, og det starter en usund kultur, hvor tavshed trives og grænser nemt brydes.

Christina inddrager personlige oplevelser fra de år hun boede i Mellemøsten og viser hvordan tillid vokser, når vi træner et inkluderende biasbevidst mindset. Foredraget indeholder en øvelse, hvor det vil være optimalt, hvis alle deltagere har adgang til papir og blyant. Deltagerne tegner symboler der åbner op for spørgsmål og dialog i plenum. Dermed lægger foredraget kimen til et fælles sprog. Dialogen følges op af inspiration til hvordan man kan fremme den tværkulturelle forståelse blandt kollegaere. På den måde efterlades deltagerne med et positivt og fremadrettet fokus.

Ønsker du at høre mere?

Kontakt os, hvis I ønsker at vide mere, og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt!

Andre spændende foredrag

  • Mangfoldighedsledelse – nøglen til at koble diversitet til værdiskabelse og innovation

    Et foredrag om at skabe fremtidens inkluderende kultur gennem mangfoldighedsledelse og psykologisk tryghed.

  • Om at lede sig selv i komplekse situationer

    Et modereret og involverende foredrag fra kunstens verden med en af verdens bedste danske filmfotografer, Charlotte Bruus Christensen i samtale med Nina Munch-Perrin.

  • Sådan skaber man en digital forretning på 5 dage

    Boost digitaliseringen i organisationen ved at invitere eksperterne indenfor.