“There is a crack in everything, that is how the light comes in.”
Claus Meyer
Biografi
I mere end 30 år har Claus Meyer gennem et utrætteligt entreprenørskab – og oftest med velsmag som våben – gjort sig umage med at frisætte uforløste potentialer i samfundet. Claus formulerer ikke langsigtede planer for sit liv, og omfanget af virksomheden har aldrig været et mål i sig selv.
Han har fulgt sit hjerte på rejsen og blandt andet været drevet af glæden ved at se andre mennesker udfolde deres helt særlige talent samt hjælpe og rådgive virksomheder med at komme på sporet af det, de gerne vil være og brænder for – til gavn og glæde for medarbejderne, virksomhedens forretning og samfundet – i hele verden.
Foredrag
FOREDRAG
Virksomhedens samfundsansvar
Formål, forandringsledelse og forretning
I sit nye foredrag tager Claus Meyer afsæt i et langt livs erfaringer med at bruge virksomheden som værktøj til at ændre verden.
FOREDRAG
Om at elske det man gør
Hvem havde troet, at en diæt på frysegrønt, hvid sovs og skamkogte kartofler skulle opfostre en af nordens mest indflydelsesrige gastronomiske entreprenører? At en socioøkonomisk kokkeskole i Bolivia skulle katalysere en mindre madrevolution? Eller at Nykøbing FC skulle slå FCK i landspokalturneringen i fodbold?
Med sin skabertrang stod Claus Meyer i spidsen for etableringen af Noma og udviklingen af Det Nye Nordiske Køkken. Senere konverterede han sine erfaringer til madskoler i nogle af verdens fattigste områder.
Ønsker du
at høre mere?
Kontakt os hvis I ønsker at vide mere og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt!