Kim Kristensen
Biografi
Kim Kristensen er Hofchef for Hendes Majestæt Dronning Margrethe, kammerherre og oberst.
Tidligere har Kim været Hofmarskal, Ceremonimester og Adjudant i Kongehuset. Som den første militære leder siden 1864 fik Kim ansvaret for danske, britiske og tjekkiske styrker indsat i offensive, daglige krigsoperationer i Afghanistans Helmandsprovins 2007 – 2008. Kim har også været diplomat ved ambassaderne i Paris, Madrid og Haag. I 2009 blev han kåret til årets leder i Danmark af Ledernes Hovedorganisation, og han var forfatter til årets ledelsesbog i 2015: ”Følg mig – ledelse fra fronten.” Kim kan i år fejre 50-års jubilæum som praktisk leder, fordi han som niårig blev tamburmajor i Prins Jørgens Garde i Vordingborg.
Kim Kristensen har nationalt og internationalt fungeret som rådgiver og træner inden for strategi-, organisationsudvikling og ledelse (SOL). Kims tilgang til disse opgaver har været ILT: Inspiration, Læring og Træning. Den enkle, men i høj grad effektive analysemodel, High Performance Strategy, Leadership and Execution Plan, læner Kim sig også op ad, når I skal nå frem til, hvad det er, I VIL, hvad I KAN, og hvad I så GØR.
Foredrag, workshop & træningsforløb
FOREDRAG
Følg mig
Et foredrag om det personlige lederskab
Kim Kristensen har stået i de mest krævende situationer, en leder kan opleve. Som officer har han flere gange ført danske soldater i krig hvor beslutninger i bogstaveligste forstand er et spørgsmål om liv og død. Som leder må du, især i vanskelige tider, have mod til at stille dig i forreste linje, udpege en retning og sige: Følg mig.
FOREDRAG
Ledelse eller lidelse
Et foredrag om organisationens roller, ansvar og lederskab
Fremtidens ledere skal have verdens største omsorgsgen, modet til at gå forrest, faglig dygtighed og frem for alt nysgerrighed over for alt og alle. Og ikke mindst i denne tid, at kunne navigere og skabe fremtiden – samtidig. Det er ingredienserne i verdens bedste lederskab. Uanset om det er virksomheden, direktionen, bestyrelsen eller teamet, vi taler om.
WORKSHOP
High Performance Workshop
1 dags skræddersyet træningsforløb for executives i private og offentlige virksomheder og organisationer.
Kim Kristensen gennemfører workshops for ledergrupper af én dags varighed bygget op om High Performance Strategy, Leadership and Execution planen: VIL, KAN, GØR. Hvad er det, I vil? Hvad er det, I kan? Hvis I både vil og kan, kan I så gøre det? Ellers må i træne.
TRÆNINGSFORLØB
High Performance Leadership Træning
Strategy, Leadership and Execution
High Performance Leadership Træning er skræddersyede og længerevarende udviklings- og træningsforløb for ledergrupper med VIL. KAN. GØR som ramme for forløbet. Der er tale om et udpræget praktisk ledertræningsforløb med aktuelle cases fra egen virksomhed, organisation m.v. Vi bruger det længerevarende forløb til at finde svar på de største udfordringer, du/I står overfor.
Artikler
Bøger
Podcast
Ønsker du
at høre mere?
Kontakt os, hvis I ønsker at vide mere, og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt!