Foredragsholder

Jacob Bøtter

Jacob Bøtter er iværksætter og digital rebel. Han er en meget benyttet foredragsholder i Danmark såvel som internationalt, og er desuden ekspert i at få virksomheder og medarbejdere til at gribe de nye digitale muligheder og omstille forretningen.

Del med andre

Sådan skaber man en digital forretning på 5 dage

Boost digitaliseringen i organisationen ved at invitere eksperterne indenfor.

Vi er vidne til nogle af de største forandringer i teknologi, organisation og strategi i nyere tid. De fleste organisationer halser efter udviklingen efter bedste evne, men ender ofte lammede tilbage, da det flytter fokus fra kerneforretningen. Nogle organisationer prøver at dele medarbejderne op i A og B hold, hvor de dygtigste unge digitale hoveder får deres eget beskyttede værksted, mens resten overlades til at drive forretningen videre, indtil den bliver disruptet af de nye kræfter. Det kan mærkes på virksomhedskulturen og Jacob Bøtter tror på, at alle har noget at byde på i denne nye virkelighed, hvis blot de bydes op til dans!

Hvis vi for en tid glemmer alle holdninger og i stedet sætter handlinger bag ordene, kan vi flytte fokus og dermed begynde at tale om den rejse, organisationen skal på med brug af konkrete eksempler.

Jacob Bøtter har ladet sig inspirere voldsomt af Google’s investeringsforretning GV, der har udviklet metoden Design Sprint til at bringe mennesker, der ikke kender hinanden, sammen til at skabe bemærkelsesværdige resultater på kort tid.

Han foreslår at sætte 3-4 af jeres kolleger sammen med 2-3 eksterne eksperter i en uge. De får et “moonshot”, som de skal løse på blot fem dage. Jacob Bøtter definerer et moonshot som værende et projekt, der adresserer et kæmpe problem, foreslår en radikalt ny form for løsning og benytter sig af banebrydende ny teknologi.

Når ”sprinten” er ovre, er det ikke bare en prototype for en ny digital forretning, er også 3-4 af jeres kolleger også blevet trænet til selv at kunne sætte ord på fremtiden og fortsat udfordre resten af organisationen.

De eksterne eksperter kommer fra mange forskellige baggrunde. Enten tager de fri fra deres normale fuldtidsjob for at være sammen med jeres organisation eller også er de freelancere.

Sådan når vi til månen på bare fem dage

Formålet med workshoppen er at danne en ny midlertidig virksomhed i virksomheden. Denne ledes af den danske iværksætter Jacob Bøtter, der har stor ledelsesmæssig erfaring og mange digitale kompetencer. De øvrige 1-2 eksterne kan være programmører, designere eller besidde andre former for fagligheder, der normalt ikke deltager i udviklingen af denne type produkter. De optræder bevidst som de sorte får, der dels kan påvirke tankegangen, men desuden medbringer en faglighed, der sjældent er med ved bordet, når der udvikles strategi i virksomheden.

Holdet arbejder fra organisationens hovedkontor, men i et aflukket lokale. Jacob Bøtter ønsker at være tæt på organisationen for at trække interne eksperter ind løbende.

En stram tidsplan sikrer resultater på kort tid

5-dages metode er inspireret af Google’s Design Sprint metode.

Mandag samles holdet og arbejder med at tegne et kort over alle aktører og komponenter i problemformuleringen. De indkalder også en række interne og eksterne eksperter, der kigger forbi i halve og hele timer til krydsforhør.

Tirsdag tegner alle løsninger på problemet. Der tegnes hundredvis af skitser, omend der kun er 5-7 mennesker i lokalet.

Onsdag hænges alle skitser op i lokalet og holdet beslutter sig for en retning for deres løsning.

Torsdag møder alle tidligt og går sent, for her skal der bygges en prototype på den foreslåede løsning.

Fredag testes løsningen på rigtige mennesker, f.eks. kunder eller samarbejdspartnere, der indkaldes til 1:1 interviews.

Jacob Bøtter, der er selvlært programmør, designer og leder, styrer workshoppen.

Jacob Bøtter har erfaring med at lede mere end 20 forløb af workshoppen “Sådan skaber man en digital forretning på 5 dage”. Bl.a. for Danmarks Radio, Novo Nordisk og på High Performance Leadership lederuddannelsen.

Ønsker du at høre mere?

Kontakt os, hvis I ønsker at vide mere, og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt!

Andre spændende foredrag

  • It’s not about flexible working, it’s about belonging

    Et foredrag om, hvordan man skaber ”sense of belonging” og skiller sig ud i kapløbet om de bedste medarbejdere ved at skabe en arbejdsplads, som man elsker at være en del af.

  • Becoming an Active Ally of Inclusion

    Individuals in organisations are seeking ways to make sense of what D&I mean for them and the teams, and what they can do to be allies of inclusion.

  • Virksomhedens gode kultur

    Det er en ret udbredt misforståelse, at organisationskulturen hører til i den blødere afdeling som en art glasur på kagen. Sådan er det jo ikke, tværtimod.