Foredragsholder

Mette Højen

Mette Højen er erhvervsretoriker og ledelsesrådgiver. Hun coacher topledere i dansk og internationalt erhvervsliv i at brænde igennem og er forfatter til bogen Erhvervsretorik – når tale er guld (2017) og Business Rhetoric – how to turn your words into gold (2018).

Del med andre

Feedback

Brokkerøv eller forbillede?

De fleste af os skaber resultater og opnår mål sammen med andre, og det betyder, at feedback bliver en kritisk kompetence at beherske. Når det kommer til feedback står både floskler og faldgruber i kø, så det er på tide, at vi tager livtag med de allervigtigste retoriske teknikker der sikrer god feedback og et godt videre arbejde.

En af de største feedback-faldgruber er, at feedbacken kommer mere til at handle om afsenderen og en personlig holdning til det, der blev sagt eller gjort.

Brok tilfredsstiller et egoistisk behov, men din modtager bliver klemt i hjørnet og kan ikke slippe ud af din feedback med værdigheden i behold. Derfor bliver brokke-feedback nemt og ofte til en (unødig) konflikt.

Og ofte kommer feedbacken til at have et bagudrettet fokus, og de ord, som bliver valgt har ofte en negativ klang. Det trænger feedback-modtageren op i et hjørne, som det er svært at komme ud af med sin værdighed i behold. Det skader faktisk begge parters troværdighed.

Derfor fokuserer vi på:

– Hvor er dit fokus i kommunikationen? På dig selv eller de andre? På positive ord, negative ord? Tal om det, du vil se mere af.
– Sørger du for, at din feedback skaber værdi i fremtiden eller hænger du fast i fortiden?
– Accepterer du din modparts frie valg i feedbacken?
– God feedback er bl.a. når du er konkret, og kun giver ros når du virkelig mener det.

Ønsker du at høre mere?

Kontakt os, hvis I ønsker at vide mere, og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt!

Andre spændende foredrag

  • Guldet skabes i hverdagen

    Hør Kasper Hjulmands foredrag om at lede mennesker. Et foredrag alle kan hente inspiration fra – uanset branche.

  • Vi har alle en historie at fortælle – Inspirationsforedrag om storytelling

    Konkret inspiration til at arbejde med storytelling. Det gør Helle ved at belyse de neurologiske aspekter af storytelling – hvad sker der i hjernen, når vi fortæller historier.

  • Samfundskontrakten

    Et spørgsmål fra Jack Ma, grundlæggeren af Alibaba, sendte Tue Mantoni på en rejse rundt i Danmark på jagt efter svar. Spørgsmålet var enkelt: “Hvad er luksus for dig?”