Foredragsholder

Cecilie Waagner Falkenstrøm

Cecilie Waagner Falkenstrøm arbejder med kunstig intelligens (AI) som kunstner og er stifter af art-tech virksomheden Artificial Mind. Hun stiller skarpt på de etiske og eksistentielle muligheder og dilemmaer, som kunstig intelligens medfører for vores liv og arbejdsliv såvel som for organisationer.

Del med andre

Kunstig intelligens (AI)

Menneskelignende kunstig intelligens (AI), virtuelle assistenter og Chat GPT forandrer med eksponentiel hastighed vores liv og arbejdsliv.

I foredraget giver Cecilie Waagner Falkenstrøm et indblik i de etiske, eksistentialistiske og kommercielle muligheder og dilemmaer som menneskelignende kunstig intelligens medfører. Kunstig intelligens lærer fra dominerende mønstre i menneskelig data – og maskinen er således et spejl af os mennesker – på godt og ondt.

Hør Cecilie stille skarpt på, hvordan kunstig intelligens forandrer vores liv, relationer og arbejdsliv.
De store spørgsmål, som knytter sig til kunstig intelligens teknologi, bliver gjort håndgribelige gennem spændende eksempler fra Cecilies egen AI kunst samt de kunstig-intelligensteknologier, som Cecilie og hendes softwareudviklere i Artificial Mind skaber ved brug af førende machine learning teknologi (LLM og GPT). I mødet med AI kunsten får I en oplevelse af, hvordan kunstig intelligens transformerer relationen mellem menneske og maskine, hvilket vil danne fundament for refleksion over, hvordan AI forandrer mennesker, organisationer og samfund.

Alle foredrag tilpasses jeres specifikke behov, så I selv er med til at bestemme, hvorvidt omdrejningspunktet i foredraget skal være AI kunst, data etiske dilemmaer, Chat GPTs innovative muligheder samt begrænsninger, hvordan man skaber menneskelignende AI teknologi og/eller et helt tredje AI relateret emne.

Ønsker du at høre mere?

Kontakt os, hvis I ønsker at vide mere, og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt!

Andre spændende foredrag

  • Mangfoldighedskompetence – det nye guld

    Mangfoldighedskompetence er den kompetence, du som leder skal udvikle for at identificere, koordinere og bruge ressourcerne i den virksomhed, du leder.

  • Transformation sker igennem mennesker

    I en verden, hvor alt forandrer sig, hvordan kan man så som leder være katalysator og oversætte retning og mål til meningsfulde udfordringer?

  • Virksomhedens gode kultur

    Det er en ret udbredt misforståelse, at organisationskulturen hører til i den blødere afdeling som en art glasur på kagen. Sådan er det jo ikke, tværtimod.