Der fyger en række ord og begreber, ofte af engelsk oprindelse, gennem luften hele tiden. Nogle har været her i længere tid mens andre er nye – eller har fået ny betydning. CSR/Corporate Social Responsibility. Resilience. Sustianability, agilitet, emergens og compliance for at nævne nogle få. Men hvad betyder de?
Lad os kigge nærmere på ordet eller rettere begrebet; compliance.
Hvad betyder compliance i dag: En virksomheds overholdelse af juridiske krav og egne standarder. ”Efterlevelse af krav.”
Problemet med compliance er, at det alt for ofte er en minimumsløsning: ”Vi gør så lidt, vi kan nøjes med, for at sikre det størst mulige udbytte”. Hvidvask af penge og udbetaling af udbytteskat er blot et par store eksempler fra den seneste tid. Men flere andre sager gennem de sidste par år, som er langt mindre end de to nævnte, viser, at det der et hasardspil. For hvad er egentlig det nødvendige minimum? Når en virksomhed selv skal definere dét – og ikke mindst, når den skal efterleve det i praksis – fjerner den sig ofte fra, hvad omverdenen vil kalde almindelig anstændighed. Virksomheden kommer faretruende tæt på lovens grænser, eller den overtræder grænserne i tiltro til, at det nok ikke bliver opdaget. Uden blik for at den mindste detalje kan vælte hele læsset.
I den betydning er compliance hasard med kundernes og aktionærernes tillid og respekt. For den dag, sagerne ruller, flygter kunderne, medierne tager fat og kurserne falder – retfærdigvis – ofte ret voldsomt. Men det er også hasard med virksomhedens forhold til hele det omgivende samfund. Jeg tør dårligt tænke på det arbejde, som mange virksomheder skal i gang med for at genopbygge og skabe tillid blandt kunder, medarbejdere, myndigheder og andre interessenter, når compliance bliver for smalt.
Og derfor er hasardspillet ikke bare skadeligt for forretningen; det er også et angreb på de grundlæggende værdier, som vores samfund bygger på: Ærlighed, åbenhed, retskaffenhed, tillid. Ansvarlighed.
I debatten om virksomheders samfundsansvar taler man typisk om forholdet mellem compliance (”do no harm”) og værdiskabelse (”do good”). Det er en dum dikotomi, fordi den skaber en kløft der, hvor der burde være en naturlig sammenhæng. I praksis er det ofte helt forskellige afdelinger i virksomheden, som henholdsvis sikrer compliance (juristerne) og kommunikerer værdiskabelsen (marketingfolkene). Hvis virksomheden ville tage sit samfundsansvar seriøst, skulle compliance og CSR-kommunikation udspringe samme sted: I ønsket om at tage reelt ansvar for virksomhedens økonomiske, sociale og miljømæssige påvirkninger af verden.
Derfor vil jeg tale for et helt nyt compliance-begreb. Jeg ser gerne, at compliance ikke blot handler om at leve op til lovens krav og egne retningslinjer, men snarere om at leve op til den tillid, som samfundet bør kunne have til enhver virksomhed. Det lyder måske simpelt, men det vil ændre den måde, som virksomheder tilgår compliance-arbejdet på. I stedet for at læse Karnovs Lovsamling og diskutere, hvad det nødvendige minimum er (”hvad kan vi mon slippe af sted med?”), må den gå i aktiv dialog med interessenterne. Den må stille spørgsmål som: Hvad skal vi som virksomhed gøre for, at I vil stole på os, betro os jeres penge, produkter eller jeres dyrebare tid? Hvordan gør vi os fortjent til jeres tillid? Hvad skal der til, for at vi i jeres øjne opfører os hæderligt og ansvarligt? Og hvordan kan vi i samarbejde med jer skabe værdi for samfundet?
Det er klart, at den slags dialog koster tid og ind i mellem også står i vejen for de lettest tjente penge. Hvis man tager svarene alvorligt, vil der være ting, man må holde op med at gøre eller i hvert fald gøre på en anden måde. Men vi er overbeviste om, at det på længere sigt faktisk er en mere profitabel og mindre risikabel kurs. For det nye compliancebegreb vil være en forsikring mod de dramatiske nedture, som virksomheder oplever, når de bliver taget på fersk gerning. Belønningen vil kunne aflæses i flere regnskaber: Den ansvarlige tilgang vil give gladere, mere loyale og mere effektive medarbejdere og ledere. Det vil give mere trofaste kunder. Den vil sikre stabilitet i aktiekurserne. Og den vil med tiden genskabe det naturlige tillidsforhold mellem virksomhederne og den omverden, som jo under alle omstændigheder kigger dem i kortene.
Og så kan vi måske helt afskaffe ordet compliance, som også har en noget kedelig klang, og ganske enkelt erstatte det med begrebet ”ansvarlig ledelse”. Derfor må virksomhederne påtage sig den ansvarlighed, som omverdenen med rette forventer. Det vil være ægte compliance. Ægte ansvarlig ledelse.
Af direktør Allan Levann, High Performance Institute
“Mennesker udvikles gennem inspiration, lysten til at lære og glæden ved at træne.”